KIF-træner: Ledelsen har været åben om situationen

KIF-træner Lars Frederiksen roser sine spillere og ledelsen for håndteringen af konkurstruslen. Arkivfoto: Ludvig Dittmann

KIF-træner: Ledelsen har været åben om situationen

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

KIF-træner Lars Frederiksen pointerer, at han først sent fredag eftermiddag kunne give spillerne besked om, at konkursen er afværget i denne omgang. Træneren roser trup og ledelse for deres ageren i en turbulent uge.

KOLDING: Når man har været en del af professionel håndbold i henved 30 år, har man oplevet lidt af hvert. Alligevel har den seneste uges konkurstrussel gjort optakten til fredagens uafgjorte kamp mod Skanderborg til noget usædvanligt for KIF-træner Lars Frederiksen.

- Vores ledelse skal have stor ros for at have åben kommunikation og ikke have nogen hemmeligheder bag det. Både jeg og spillerne var kaldt til møde i forhold til, hvordan situationen så ud, og der må jeg sgu sige, at de har vist, hvordan man fra højt ledelsesplan kan lede sådan en klub. Der var virkelig åbenhed omkring situationen og hvor alvorligt, det egentlig var, siger træneren.

Lars Frederiksen understreger, at truppen først fredag fik at vide, at der var styr på situationen.

- Vi fik at vide, at klubben også eksisterer på mandag, siger han.

- Jeg fik det at vide inden kampen, så jeg kunne give spillerne beskeden.

Dermed kunne han sende spillerne på banen med en god nyhed.

- Det var en lidt anden optakt, end det plejer at være. De fik lige den sidste peptalk.

Næste kamp
KIF spiller sin næste kamp mandag den 1. oktober klokken 19.30.

Det er på udebane mod Nordsjælland.

Kampen vises på TV2 Sport.

Spillere med hjerte

Da bestyrelsesformand Brian Stein fredag eftermiddag kunne fortælle JydskeVestkysten, at konkursen var afværget i denne omgang, understregede han samtidig, at der venter nye økonomiske kampe forude. Formanden vil eksempelvis i dialog med Brøndbyhallen, der truer med en ny konkursbegæring, fordi hallen har kontrakt med KIF som lejer til 2025. En aftale, der er blevet uendelig ligegyldig, fordi KIF ikke længere er KIF Kolding København.

Cheftræner Frederiksen holder håndbold og økonomi adskilt.

- Nu koncentrerer jeg mig stadig om det håndboldmæssige og overlader det med pengene til dem, der har forstand på det. Jeg kan bare sige, at spillerne gik på banen (mod Skanderborg, red.) med oprejst pande og sagde, at de vil kæmpe for denne klub. Så skal vi også huske, at det var spillere, der sagde ja til at spille her uden kontrakt helt frem til juli måned. Så de spillere, der er her, er virkelig nogle, der vil være her i klubben, og jeg har sagt til dem, at det er fandeme flot. For vi kunne lige så godt have stået med et hold i juli måned uden spillere nærmest, fordi vi ikke kunne skrive kontrakter inden. Så de spillere, der løber her i dag, det er folk, der virkelig kæmper for klubben. De var selvfølgelig også glade for nyheden i, at der også er noget efter på mandag, siger Frederiksen.

Smertelige pointtab

Træneren er ærgerlig over, at KIF for anden gang i sæsonen måtte nøjes med uafgjort i en kamp, der burde være vundet.

- Først i Lemvig, hvor de scorede i sidste sekund, og så nu, hvor vi havde chancen for at score i sidste sekund. Det gør selvfølgelig ondt, for begge gange var vi foran med et par mål kort før tid. Så den gør da sindssygt ondt, siger træneren, der afviser at se en tendens i de sene pointtab.

- Nu har vi kun spillet fem kampe, så vi skal ikke tale om tendenser. Jeg vurderer også, at det har noget med træthed at gøre, så det er nok mere noget med, at vi ikke er så mange, mener Frederiksen.

- Det, jeg lagde mærke til, var, at der var en god fight, og spillerne kæmpede alt, hvad de overhovedet kunne. Så må jeg forvente, at der kommer nogle fejl undervejs, og så går man selvfølgelig lidt op i det, når de kommer til allersidst. Men efter sådan en turbulent uge var der virkelig god gejst, glæde og humør på holdet. Det har jeg rost spillerne mange gange for, for det var flot.

KIF-træner: Ledelsen har været åben om situationen

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce