Vi bruger cookies!

jv.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.jv.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere

Haagen og Stoklund på rundens hold

Kristian Stoklund er på rundens hold trods TM Tønders nederlag mod HC Midtjylland. Arkivfoto: Ole Nielsen, Scanpix

Haagen og Stoklund på rundens hold

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

KIF-målmand Søren Haagen og TM Tønder-playmaker Kristian Stoklund er på rundens hold efter 11. runde i herrernes håndboldliga.

RUNDENS HOLD: To spillere fra JydskeVestkystens dækningsområde har fundet vej til rundens hold efter 11. runde i herrernes håndboldliga. Det er KIF Kolding København-målmand Søren Haagen og TM Tønder-playmaker Kristian Stoklund.

Både Haagen og Stoklund er med på holdet for første gang i denne sæson.

KIF-målmand Søren Haagen stod en forrygende kamp mod sine tidligere holdkammerater fra Ribe-Esbjerg, og Haagen var stærkt medvirkende til, at KIF vandt kampen med et enkelt mål. Haagen havde en redningsprocent på 43, og så vandt hans hold 24-23.

Med sådan en redningsprocent ville TM Tønder ikke have tabt 25-27 til HC Midtjylland, men seks mål fra en velspillende Kristian Stoklund var ikke nok til en sønderjysk sejr.

De øvrige spillere på rundens hold er GOG'erne Lasse Møller på venstre back og Henrik Jakobsen på stregen, Skanderborgs Jonas Eichwald på højre fløj, Skjerns Bjarke Christensen på venstre fløj og BSV's Nikolaj Øris på højre back.

 

Ingen forbindelse til JobKlik...

Ledige jobs i Syddanmark