Vi bruger cookies!

jv.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.jv.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere

VIDEO: OB besejrede Randers 3-1


VIDEO: OB besejrede Randers 3-1

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

OB kunne søndag eftermiddag sætte tre point på kontoen, da Randers FC blev sendt hjem med et 3-1 nederlag. Jacob Barrett, Nicklas Helenius og Ryan Johnson Laursen noterede sig for målene.

ODENSE: Der var vigtige point på spil i bunden af Superligaen, da OB søndag eftermiddag tog imod Randers FC.

Hjemmeholdet åbnede kampen bedst, og flere gange viste den fynske offensiv gode takter, men de åbne chancer udeblev.

I stedet kom Randers til et par løse muligheder, men Sten Grytebust i OB-målet var aldrig udfordret.

Mod slutningen af halvlegen fik OB lagt kronjyderne under et tungt pres. Først havde Mathias Greve en stor chance, men hans flade afslutning manglede fart og præcision, og blev reddet af Halldorson i Randers-målet.

Kort før pausefløjtet fik OB dog hul på bylden. Et af mange hjørnespark fra Joan Edmundsson blev clearet af Randers-forsvaret, men Jacob Barrett stod klar på kanten af feltet, og kunne brage sit første OB-mål i netmaskerne med sit kolde højreben, og OB kunne gå til pause foran 1-0.

OB fortsatte hvor de slap fra 2. halvlegs start, og der skulle ikke gå længe før det lykkedes at bringe sig yderligere foran. Ryan Johnson Laursen slog et indlæg ind fra højre, hvor Nicklas Helenius dukkede op i Randers-feltet, og kunne pande en 2-0 føring i hus.

Kort efter gjorde OB slemt værre for Randers. Et kronjysk hjørnespark blev clearet af OB-forsvaret, som straks satte en kontra i gang. Her blev Ryan Johson Laursen sendt afsted, og efter at Lauenborg gled, var OB-backen helt alene med Haldorsson. Laursen svigtede ikke, og bragte hjemmeholdet foran 3-0.

Herefter faldt tempoet i kampen, og et kontrollerende OB-hold tillod ikke gæsterne fra Randers at blive farlige. Til sidst lykkedes det dog udeholdet at få reduceret, da Nikola Djurdjic fik prikket bolden i netmaskerne på et fladt indlæg.

Yderligere scoringer blev det ikke til, og det sluttede således med en hjemmesejr på 3-0 på EWII Park.

Ingen forbindelse til JobKlik...

Ledige jobs i Syddanmark