Vi bruger cookies!

jv.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.jv.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere

VIDEO: Ankersen-drømmemål sikrede AGF sejren mod FCN


VIDEO: Ankersen-drømmemål sikrede AGF sejren mod FCN

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

AGF hentede mandag aften tre point mod Superligaens førerhold, da FC Nordsjælland blev besejret med 2-1. Martin Spelmann og Jakob Ankersen stod for udeholdets scoringer, mens Emiliano Marcondes reducerede for FCN.

FARUM: Superligaens førerhold, FC Nordsjælland, tog mandag aften imod AGF, som skulle forsøge at revanchere sig fra sidste rundes smertefulde 1-4 nederlag til Randers. Hjemmeholdet måtte til kampen se bort fra de normale startere Mads 'Mini' Pedersen og Godsway Donyoh, som begge sad ude med skader. Hos AGF havde cheftræner Glen Riddersholm foretrukket Jakob Ankersen og Adama Guira, fremfor Daniel A. Pedersen og nyerhvervelsen Andre Riel.

Ændringerne så ummidelbart ud til at virke for AGF. Gæsterne åbnede kampen bedst, og kom til flere chancer. Først blev Tobias Sana sendt afsted i en omstilling, men FCN-keeper Runarsson fik pareret bolden over mål. Kort efter var Ankersen tæt på, da han blev spillet fri på kanten af feltet efter en typsik 'Duncan'-bold. Kantspillerens flade afslutning røg dog lige forbi mål.

Herefter var det hjemmeholdets tur til at være farlige. Efter et hjørnespark havnede bolden for fødderne af Victor Nelsson, men forsvarsspilleren bragede bolden forbi Jovanovic i AGF-buret.

Efterfølgende havde Martin Spelmann to fine muligheder, for at bringe århusianerne foran. Begge gange klarede målmand Runarsson dog frisag, og holdene gik til pause ved stillingen 0-0.

Der skulle dog ikke gå lang tid, før scoringen blev åbnet - og det var gæsterne fra AGF der kom på tavlen. Tobias Sana sørgede med en fremragende hæl-assist for, at Martin Spelmann kom alene med FCN-keeper Runarsson. Her svigtede midtbaneslideren ikke, som med en flad afslutning i det lange hjørne kunne bringe AGF foran 1-0.

Kun ti minutter senere lykkedes det udeholdet at fordoble scoringen. Et hjørnespark blev clearet ud af FCN-feltet - her dukkede Jakob Ankersen dog op, og bragede sit først AGF-mål i kassen på en halvflugter, uden chance for Runarsson i FCN-målet.

AGF kunne dog ikke holde Nordsjælland fra fadet. Med ti minutter igen begik Amini et dumt frispark på kanten af eget felt - det skulle vise sig at blive kostbart. Herfra var Emiliano Marcondes usvigelig sikker, og sparkede frisparket i netmaskerne bag en prisgivet Jovanovic i AGF-målet.

Efterfølgende pressede FCN på for en udligning. Marcondes havde igen bolden i netten, men Asante havde i mellemtiden lavet frispark. Kort efter var indskiftede Mads Aaquist tæt på to gange, men ind ville bolden ikke.

Således led FC Nordsjælland sæsonens første nederlag på hjemmebane, og AGF kunne rejse hjem med tre point i bagagen.

Ingen forbindelse til JobKlik...

Ledige jobs i Syddanmark