Vi bruger cookies!

jv.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.jv.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere

SønderjyskE-anfører afventer sin dom

Marc Pedersen kender endnu ikke omfanget af den ankelskade, han pådrog sig i kampen mod Hobro. Foto: Bo Amstrup, Scanpix

SønderjyskE-anfører afventer sin dom

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

SønderjyskE-anfører Marc Pedersen kender endnu ikke omfanget af sin skade. Sportschef har store forventninger til hans afløser.

SUPERLIGA: Intet nyt kan både være godt og skidt nyt for Marc Pedersen.

Det var forventet, at SønderjyskE-anføreren i starten af denne uge ville få svar på, hvor alvorligt hans højre ankel blev beskadiget i kampen mod Hobro, men han venter endnu på den endelig dom.

Først var hans fod for hævet til, at man kunne lave en ultralydsscanning, og torsdag var Marc Pedersen derfor til en MR-scanning, som sønderjyderne fortsat venter svar på.

Det ligger fast, at han under ingen omstændigheder bliver klar til lørdagens kamp mod AC Horsens, og spørgsmålet er så, om han er ude i nogle uger, eller om det bliver resten af året.

Indtil SønderjyskE-anføreren bliver klar, bliver det Stefan Gartenmann, det skal vikariere i midterforsvaret, og når uheldet nu er ude, er det også fortjent, at den 20-årige midtstopper, der kom til SønderjyskE fra Heerenveen i sommerpausen, får chancen, mener sportschef Hans Jørgen Haysen.

- Han har haft en rigtig fin opstart, men han har stået lidt i skyggen af, at vi har to gode midterforsvarer. Med Stefan har vi tre gode midtstoppere, for han er et kæmpe talent, og det viser sig også ved, at han har været i udlandet og på diverse landshold hele vejen op.

- Vi græder med det ene øje over, at Marc Pedersen er blevet skadet - nu må vi se, hvad omfanget er - men vi smiler med det andet, fordi Stefan nu får spilletid og kan vise det, som vi alle tror, håber og ved, at han kan, siger Haysen.

Pokaldato er på plads
Det ligger nu fast, at pokalkampen mellem Vendsyssel og SønderjyskE spilles onsdag den 27. september klokken 17.30 i Hjørring.

Egholm testes mandag

Som et fjerdevalg til midtstopperpositionerne lurer SønderjyskE fortsat på klubløse Anders Egholm.

- Han træner med endnu og er her frem til mandag, hvor han er med i vores reserveholdskamp (mod EfB, red.). Vi skal se, om hans hoved også kan klare en kamp, og så sætter vi os derefter ned og snakker om tingene.

Ingen forbindelse til JobKlik...

Ledige jobs i Syddanmark