Vi bruger cookies!

jv.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.jv.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere

Sune Hjulmand: Vi kan overraske

Sune Hjulmand spiller for anden gang i Champions Hockey League - første gang hentede han og holdet tre point i fire kampe. Foto: JV

Sune Hjulmand: Vi kan overraske

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Esbjerg Energy får opbakning fra de allermest trofaste i udekampen mod Ocelari Trinec.

 

I overværelse af seks yderst trofaste fans, der havde taget turen til Tjekkiet i bil torsdag morgen, pudsede Esbjerg Energy fredag formiddag de sidste ting af inden aftenens premierekamp i Champions Hockey League mod tjekkiske Ocelari Trinec.

En let gang træning i Werk Arena blev overstået på tre kvarter, og veteranen Sune Hjulmand har en god fornemmelse i ben og krop inden den store opgave.

- Det er helt sikkert en fordel for os danskere i truppen, at vi har prøvet det her Champions Hockey League før. Udlændingene er også vant til store kampe med mange tilskuere og er top-professionelle, så vi føler os godt rustet til kampen, siger Sune Hjulmand, der lige som sine holdkammerater - og trænerne - står på ret bar bund i forhold til dagens modstander.

Cheftræner Mark Pederson og assistent Thor Dresler overværede tjekkernes træning fredag morgen, og spillerne fik også det sidste kvarter med - uden dog at blive ret meget klogere.

- De er gode, det ved vi. Tjekkiske ishockeyspillere er bare gode, og vi har i truppen gået og joket med, at vi skal spille mod 22xJaromir Jagr (alletiders største tjekkiske ishockeystjerne, red.). Så vi har stor respekt for dem, men jeg tænker faktisk, at det kan være en fordel for os, at vi ikke kender noget til dem. Så bruger vi ikke alt vores energi på at fokusere på dem, vi kigger på os selv og det, vi skal gøre. Vi ved, at de er favoritter, men vi tror på, at vi kan overraske, det har vi gjort før i denne turnering, siger Sune Hjulmand.

Kampen i Trinec fredag aften er den anden i gruppe D - den første vandt Adler Mannheim 4-1 ude over HV71 fra Sverige torsdag aften.

Pucken smides første gang i Werk Arena 18.00 - du kan følge liveopdatering fra kampen på www.jv.dk/sport.

Europæisk koldstart til Esbjerg

Ingen forbindelse til JobKlik...

Ledige jobs i Syddanmark