Vi bruger cookies!

jv.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.jv.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere

Snæver sejr: Isligaens bundprop drillede Esbjerg Energy

Esbjerg Energy spillede tirsdag aften mod ligaens bundhold, Hvidovre Fighters. Men det sjællandske hold var ikke så let at ryste af sig for Energy-spillerne. Foto: Chresten Bergh

Snæver sejr: Isligaens bundprop drillede Esbjerg Energy

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Esbjerg Energy ramet ikke dagen, da de tirsdag aften spillede mod Hvidovre Fighters. Alligevel vandt vestjyderne hjemme over Hvidovre 6-5.

Ishockey: Det startede ikke ud som en køn kamp, og det blev det heller ikke. Hverken for Hvidovre eller Energy, der begge havde svært ved at styre pucken og få spillet til at glide. Efter første periode fik vestjyderne mere styr på spillet og trak fra gæsterne. Men den store føring holdt ikke, og Energy vandt en snæver sejr på 6-5.

I første periode gjorde Energy-holdet det ikke let for sig selv at vinde over ligaens bundhold. Hjemmeholdets Taylor Fleming blev kort tid efter startfløjtet sendt ud i omklædningsrummet i resten af kampen efter en hård tackling mod en Hvidovre-spiller. Godt to minutter senere måtte Carson McMillan se kampen fra straffeboksen i to minutter.

Så var Energy to mand færre på isen.

Selvom Hvidovres spillere ikke så lige tilpasse ud på isen og havde lidt udfordringer med at holde balancen, formåede udeholdets Victor Björkung at få pucken under kontrol og ind bag Energys målmand. Noget der virkede umuligt for Energy i første periode.

Se billederne: Energy vandt knebent over bundproppen
Kampen i tal
Esbjerg Energy-Hvidovre Fighters 6-5 (0-1,6-1,0-3)0-1 Victor Björkung (06.21, fem mod tre), 1-1 Jannik Christensen ass. Anders Koch (23.05), 2-1 Justin Crandall ass. Carson McMillan (24.10), 3-1 Carson McMillan ass. Jeppe Vinther (24.25), 4-1 Justin Crandall ass. Colin Vock (29.30, fem mod fire), 4-2 Dennis Christjansen (30.09), 5-2 Justin Crandall ass. Jeppe Vinther (30.43), 6-2 Carson McMillan ass. Felix Scheel (38.52), 6-3 Victor Björkung (42.31), 6-4 Nicki Kisum (55.03), 6-5 Daniel Nielsen (57.04)

Udvisninger

Energy: 2X2 min. 1X5 min. Hvidovre: 5X2 min., 1X5 min.

Tilskuere: 862

Mål på mål

Energy havde noget mere styr på pucken, da vestjyderne kom tilbage til anden periode. Og spillerne havde i den grad fået indstillet sigtekornet, for efter fem minutter havde Energy scoret tre mål. Først var det Jannik Christensen, der satte pucken i toppen af målet, efterfulgt af Justin Crandall og Carson McMillan.

Målfesten var langt fra forbi.

For Justin Crandall var igen på pletten nær målet i angrebsspillet, og fik sneget pucken ind bag Hvidovres målmand.

Udeholdets målmand var uheldig med Energys fjerde mål, men det var Energys målmand Mathias Seldrup så sandelig også med udeholdets andet. For selvom han lagde sig på isen i ren sne-engle stil for at stoppe pucken, fik Dennis Christjansen fra Hvidovre på finurlig vis sneget pucken ind i nettet.

I slutningen af anden periode havde Energy fået sig en behagelig føring på fire mål. Måske lidt for behagelig. For i tredje periode var det udeholdet, der havde meget af initiativet i kampen - hvilket resulterede i tre mål og pludselig kun en étmålsføring til Energy. Men Hvidovre kunne ikke nå at indhente vestjyderne, der skal være glade for at komme sejrrigt ud af tirsdagens kamp.

Ingen forbindelse til JobKlik...

Ledige jobs i Syddanmark