Vi bruger cookies!

jv.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.jv.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere

Positiv Pederson: Vi er godt på vej

Mark Pederson ser med positive briller på Esbjerg Energys start på sæsonen med sejren over Gentofte Stars i årets første testkamp. Arkivfoto

Positiv Pederson: Vi er godt på vej

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Torsdag aften vandt Esbjerg Energy sæsonens første testkamp, da holdet ude besejrede Gentofte Stars med 1-5. Cheftræner Mark Pederson glæder sig over, at mange af truppens nye spillere kom godt fra start.

Der var meget at være tilfreds med for cheftræner Mark Pederson, da Esbjerg Energy torsdag aften vandt årets første testkamp 1-5 ude over sidste års modstander i finaleserien, Gentofte Stars.

- Med undtagelse af 7-8 minutter i anden periode, synes jeg faktisk, at vi sidder på spillet det meste af kampen, siger cheftræner Mark Pederson.

Det var da også en kamp, der bar præg af, at Energy er længere fremme i forberedelserne, særligt på grund af de forestående kampe i Champions Hockey League, der begynder den 25. august. Ikke desto mindre gav kampen mod Gentofte god mulighed for at få testet spillerne.

- Vi havde nogle forskellige nye kæder, der skulle testes af, og vi justerede løbende undervejs i kampen, hvilket drengene tog rigtig pænt imod og hurtigt kunne omstille sig på, så det er jeg rigtig godt tilfreds med, siger Mark Pederson.

Energy sejrede i sæsonens første testkamp
Kampen i tal
Gentofte Stars - Esbjerg Energy 1-50-1 Christian Wejse, assist af Andreas Gruntvig og Anders Krogsgaard

0-2 Nick Crawford, assist af Andreas Gruntvig

0-3 Nick Crawford, assist af Alexis Loiseau

0-4 Alexis Loiseau, assist af Colin Vock og Felix Scheel

0-5 Colin Vock, assist af Nick Crawford og Alexis Loiseau

1-5 Marlo Koponen, assist af Lukas Lundvald og Teemu Virtala

Tid til de nye

Der var masser af istid til de mange nye spillere på holdet, som også kvitterede med mange gode aktioner og scoringer, hvor både de nye udenlandske spillere Colin Vock, Alexis Loisseau og Nick Crawford kom på tavlen.

Også den unge danske forward Andreas Gruntvig gjorde sig positivt bemærket med assists til kampens første to mål.

- Andreas gjorde det rigtig godt på banen. Han er kommet til klubben med en masse gå-på-mod, og han er rigtig sulten efter spilletid. Det er kun positivt for os og for holdet, som også har brug for, at de unge spillere kan bidrage, siger Mark Pederson.

Næste kamp

Forud for Energys næste testkampe ser cheftræneren frem til, at spillerne får endnu flere træningsdage i benene.

- Vi har et par træninger inden næste kamp mod Herning, og Thor Dresler og jeg har derfor god mulighed for at blive ved med at implementere nye ting, så jeg ser positivt frem mod de næste kampe, siger Mark Pederson. 

Esbjerg Energy spiller sine næste tre testkampe ude mod Herning Blue Fox den 15. august klokken 19.00, ude mod rivalerne fra SønderjyskE den 18. august klokken 19.30, hjemme mod Herning Blue Fox den 22. august klokken 19, inden det for alvor går løs i Champions Hockey League ude mod HC Ocelari Trinec den 25. august klokken 18.00.

Ingen forbindelse til JobKlik...

Ledige jobs i Syddanmark