Vi bruger cookies!

jv.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.jv.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere

Hårde kampe har hærdet mesteren

Esbjerg-træner Mark Pederson glæder sig over, at hans spillere har lært af kampene mod de gode hold i Europa. Foto: Fotograf Niels Husted/Scanpix

Hårde kampe har hærdet mesteren

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Esbjerg Energy-træner håber, at kampene i Champions Hockey League kan have fået hans hold op i fart fra første ligakamp.

Det kunne næsten ikke være mere passende.

I den hal, hvor Esbjerg Energy for godt fem måneder siden for alvor banede vejen for sit andet mesterskab i træk, tager holdet og klubben de første skøjtetag i retning af den tredje guldmedalje.

Det hedder endnu en gang Frederikshavn-Esbjerg.

Dengang med Jordan Knackstedt i rollen som matchvinder med kun 43 sekunder tilbage af den syvende semifinale - denne fredag i september med et ret nyt hold.

- Ja, vi har skiftet meget ud på vores udlændinge og faktisk også blandt vores danskere, så det er klart, at det tager noget tid at få gruppen til at vokse sammen som et hold, siger træner Mark Pederson, der imidlertid føler sig godt på vej på den front.

Esbjerg Energy kom nogenlunde helskindet gennem de første fire Champions Hockey League-kampe - 1-9 i Trinec og 2-7 hjemme mod HV71 gjorde ondt, men 0-3 mod HV71 på udebane og 1-2 mod Trinec hjemme var opløftende - og træner Pederson kan se tegningen til et hold, der lærer af sine fejl.

- Taktisk lærte vi meget af kampene i Champions Hockey League, og det er klart, at man med sådan nogle kampe i benene får en fart i skøjterne, som man ikke kan få i almindelige træningskampe. Det skulle gerne vise sig at være en fordel for os, siger Mark Pederson.

Han er ikke meget for at udråbe nogen til favorit til titlen, men han ved godt, at Esbjerg Energy med klubbens nyere historik og hans evne til at vælge de rigtige spillere og samle det rigtige hold vil være jaget vildt.

- Det er for tidligt at vurdere, hvordan denne gruppe passer sammen over en hel sæson, men det er vores foreløbige vurdering, at vi har samlet en god og stærk trup af spillere, siger Mark Pederson.

Vurdering: Hård kamp om Esbjergs guld
Optakt
ISHOCKEY Ligaen19.00: Frederikshavn-Esbjerg Energy

Truppen: Alle er meldt klar til premieren. 

JV tipper: 2-3

Ingen forbindelse til JobKlik...

Ledige jobs i Syddanmark