Vi bruger cookies!

jv.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.jv.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere

Esbjerg Energy skød piraternes forsvar i sænk

Tirsdagens hjemmekamp mod Aalborg Pirates var en god én af slagsen for Esbjerg Energy og trænerduoen, Mark Pederson og Thor Dresler. Arkivfoto: Niels Husted

Esbjerg Energy skød piraternes forsvar i sænk

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Der var masser af skudchancer til de to hold, der tirsdag aften spillede i Granly Arena. Esbjerg Energy fik dog bedst udnyttet chancerne og vandt 4-1 over Aalborg Pirates.

Ishockey: De gule vestjyder trak hurtigt fra udeholdet Aalborg Pirates. En kamp Energy endte med at vinde 4-1. Særligt anden periode gjorde ondt på gæsterne, hvor Esbjerg Energy flere gange fik pucken i mål.

Selvom Esbjerg Energy skulle kæmpe mod det danske fodboldlandshold om tilskuerne, er der en ting, de to kampe havde til fælles. Masser af gode skudchancer og mål.

Og kampen mod Aalborg var en, der gerne skulle vindes. Men fra start gjorde Energy-truppen det ikke nemt for sig selv.

Særligt i første periode havde Esbjerg Energy gode chancer nær nordjydernes mål, som de dog ikke formåede at udnytte til fulde. Det fik holdet dog rodet bod på, da de gik på isen i anden periode.

De gjorde det så godt, at Aalborg i de sidste minutter i kampen valgte at spille uden målmand. En strategi der kostede udeholdet dyrt i de sidste sekunder af kampen, og gav Esbjerg Energy en endnu større sejr.

Kampen i tal
Esbjerg Energy-Aalborg 4-1 (1-1, 3-1, 4-1)0-1 Oliver Hinse (10.21 fem mod fire), 1-1 Michael Fine ass. Phillip Bruggisser (17.19 fem mod fire) 2-1 Esben Nielsen uass. (22.30), 3-1 Carson McMillan ass. Justin Crandall (35.43), 4-1 Felix Scheel ass. Phillip Bruggisser (59.38)

Udvisninger

Esbjerg 3, Aalborg 8

Tilskuere: 1026

Mål på mål

Vejen mod sejren blev heller ikke gjort nemmere for hjemmeholdet, da Esbjergs Justin Crandall få minutter inde i første periode noget specielt fik to udvisninger på samme tid - begge på to minutter.

Under den første udvisning gik det sådan set meget godt for vestjyderne - endda så godt, at de formåede at spille sig til en stor skudchance, der dog ikke blev vekslet til mål.

Det gjorde det dog for Aalborg i den anden ende.

Under Justin Crandalls anden udvisning scorede Aalborgs Oliver Hilse nemlig kampens første mål og sendte gæsterne i front.

Men den føring skulle ikke vare længe. Syv minutter senere satte Esbjergs Michael Fine pucken bag Aalborgs målmand. Og så var der prikket hul på bylden for hjemmeholdet.

I starten af anden periode fortsatte hjemmeholdet nemlig, hvor de slap i første periode og scorede til 2-1 efter to minutter. Og kort tid efter gjorde Carson McMillan ondt værre for nordjyderne, da han scorede til 3-1 for hjemmeholdet. I de sidste sekunder af kampen kom prikken over i'et, da Ebjerg cementerede deres sejr med deres fjerde og sidste mål i kampen.

Ingen forbindelse til JobKlik...

Ledige jobs i Syddanmark