Vi bruger cookies!

jv.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.jv.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere

Energy siger farvel til kaptajnen: Nixon går af

For godt to uger blev Esbjerg Energy dansk mester for andet år i træk. Kaptajn Brock Nixon modtog pokalen, men nu er det en kendsgerning, at han ikke er i klubben fremadrettet. Foto: Jan Korsgaard

Energy siger farvel til kaptajnen: Nixon går af

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Canadiske Brock Nixon spiller ikke hos de danske mestre fremover.

30-årige Brock Nixon, der har vundet guld i begge sine sæsoner hos Esbjerg Energy, bliver ikke en del af holdet i den kommende sæson.

Det bekræfter han overfor JydskeVestkysten.

- Nej, jeg er ikke i klubben i den nye sæson. Ellers har jeg ikke de store kommentarer til det lige nu.

Nixons nye klub hedder med meget stor sandsynlighed Graz 99ers i Østrig.

- Det kan jeg ikke sige noget til, men det er korrekt, at der er nogle rygter i øjeblikket. Men jeg kan dog sige, at jeg ikke har skrevet under på noget papir nogen steder endnu, siger Brock Nixon.

Esbjerg Energy bekræfter, at Brock Nixon ikke bliver en del af holdet til sæsonen 2017-18. Det har ikke været muligt at forlænge aftalen med den mest producerende spiller i slutspillet.

- Det er korrekt, at Brock Nixon har valgt at søge nye udfordringer, siger Søren Toft Mathiasen fra Esbjerg Energy.

- Vi græder med det ene øje og smiler med det andet. På den ene side siger vi farvel til en fantastisk spiller og vores kaptajn, som vi gerne ville have fortsat samarbejdet med. På den anden side har vi igen vist, at vi kan udvikle spillere, som er interessante for andre og større klubber. Og så det er samtidigt en bekræftelse på, at vi med trænerteamet Mark Pederson/Thor Dresler i spidsen gør det rigtige i Esbjerg.

Brock Nixon kom til Esbjerg før sæsonen 2015/2016 og formåede at overtage rollen som kaptajn efter Aaron Lee hos Energy før den seneste sæson.- Vi vil gerne takke Brock for en fantastisk indsats både på og udenfor isen. Han har været en god leder og rollemodel for de yngre spillere, og vi ønsker han held og lykke fremover, lyder meldingen fra Esbjerg Energy. - Situationen, hvor vi skal erstatte nøglespillere, er ikke ny for os hos Esbjerg Energy. Det er et vilkår i den danske liga, at de dygtigste spillere skifter til større ligaer, men vi arbejder ufortrødent videre med at sikre udenlandske profiler til holdet til den kommende sæson - og så har vores danske spillere også meget høj prioritet. Vi satser selvfølgelig på, at vi igen kan få sammensat et stærkt hold, som til efteråret vil være klar til at forsvare mesterskabet. Den østrigske avis Kleine Zeitung spekulere ifølge Faceoff.dk også i, at Energys Kodie Curran skifter til Graz 99ers.

Ingen forbindelse til JobKlik...

Ledige jobs i Syddanmark