Vi bruger cookies!

jv.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.jv.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere

Colin Vock vender tilbage til Esbjerg Energy

31-årige Colin Vock vender tilbage til Esbjerg Energy efter tre sæsoner i Frederikshavn. Foto: Jan Korsgaard

Colin Vock vender tilbage til Esbjerg Energy

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Efter tre år i Frederikshavn returnerer den amerikanske wing til det vestjyske.

Mandag kunne JydskeVestkysten fortælle historien om, at Esbjerg Energy og kaptajn Brock Nixon ikke fortsætter samarbejdet i den kommende sæson. Nixon, der var den mest producerende spiller i slutspillet, ventes at fortsætte karrieren hos østrigske Graz 99ers.

Og når der bliver sagt farvel til spillere, bliver der sagt goddag til andre. Første nye udlænding til den nye sæson er faktisk en gammel kending, da Energy henter amerikanske Colin Vock i Frederikshavn. Vock spillede under cheftræner Mark Pederson i Esbjerg i sæsonen 2013-14, hvor han dannede en frygtet førstekæde med Kirill Starkov og Tyler Mosienko. De to sidstnævnte blev dog sparket ud fra den ene dag til den anden, da de var indblandet i den dengang meget omtalte matchfixingskandale, så et decimeret Energy-mandskab endte med at blive ekspederet ud allerede i kvartfinalen i slutspillet i den sæson. 

 

Tættere på familie og venner

 

Men nu er Colin Vock altså tilbage efter tre sæsoner i Frederikshavn.   

- Min kones familie kommer fra Esbjerg, men det er ikke den eneste grund til, at jeg ønskede at skifte hertil. Jeg har tidligere spillet under cheftræner Mark Pederson og der er stadig spillere på holdet, som jeg spillede med, da jeg var her første gang, fortæller Colin Vock.

 - Det sportslige kunne ikke passe bedre, og da min kone og jeg venter vort første barn i den nærmeste fremtid er det optimalt at være i Esbjerg. Nu kan vi være tættere på familien og vennerne, så det bliver fantastisk at komme tilbage, forklarer amerikaneren, der er en særdeles produktiv spiller på isen.

I 2013-14-sæsonen stod han for 48 Energy-point i 45 kampe, mens det i tiden i Frederikshavn er blevet til 146 point i 142 kampe.

Colin Vock var dog ikke med, da Energy i denne sæson spillede en meget dramatisk semifinaleserie mod Frederikshavn, hvor Energy vandt den altafgørende kamp syv på udebane.  

- Jeg fik en knæskade i den fjerde kvartfinalekamp mod Herning, men jeg er klar igen for skaden var ikke alvorlig. Men den indebar en stor risiko for en langvarig skade, hvis jeg spillede i de første 4-6 uger. Derfor var jeg ude af stand til at spille i den sidste del af slutspillet.

 

 

Ingen forbindelse til JobKlik...

Ledige jobs i Syddanmark