Vi bruger cookies!

jv.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.jv.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere

Blandet lodtrækning til Esbjerg Energy

I august skal de forsvarende danske mestre fra Esbjerg Energy igen deltage i Champions Hockey League. Der venter svensk, tjekkisk og tysk modstand. Foto: John Randeris

Blandet lodtrækning til Esbjerg Energy

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Svækket svensk mesterhold, tysk storhold og tidligere mesterhold fra Tjekkiet venter i Champions Hockey League.

Det kunne have været værre.

Men det kunne egentligt også have været bedre.

Der var således en lidt blandet stemning i Esbjerg Energy-lejren, da der onsdag eftermiddag i forbindelse med VM i Köln blev trukket lod til den kommende udgave af Champions Hockey League.

Forude venter opgør mod det svenske mesterhold HV71 fra Jönköping, det tyske storhold fra Mannheim og det tidligere tjekkiske mesterhold Olicari Trinec.

- Vi kiggede en del på logistikken, da vi fulgte lodtrækningen, og da to af udekampene skal ligge sammen, altså med en dags mellemrum, kunne det godt have været bedre, siger bestyrelsesformand i Esbjerg Energy, Christian Rølmer Christensen, der overværede lodtrækningen.

Planen bliver helt sikkert at lægge de to kampe mod Mannheim og Trinec sammen, men der er immervæk 1000 kilometers afstand mellem de to byer, så der venter noget logistisk forarbejde.

Det er endnu usikkert, hvornår kampene skal spilles. 25 maj skulle planen ligge klar, og klubberne får den tilsendt et par dage tidligere, så de kan gøre indsigelser.

Sportsligt er det i sagens natur en ordentlig mundfuld for det danske mesterhold. Godt nok mister HV71 12-14 spillere i sommerpausen, og godt nok er det et par år siden, Trinec var mester, og godt nok er Mannheim kun blevet mester en gang de seneste 10 sæsoner, men Esbjerg Energy er stadig voldsomt undertippet i samtlige kampe.

De to bedste hold går videre, men Christian Rølmer Christensen gør sig ikke de store forhåbninger i den retning.

- Vi gjorde det rigtigt godt i sidste sæson, da vi var med i kampen om at gå videre helt frem til sidste kamp. Det var sjovt sidste gang, det må gerne blive lige så sjovt denne gang, siger Energy-bestyrelsesformanden.

Ingen forbindelse til JobKlik...

Ledige jobs i Syddanmark