Vi bruger cookies!

jv.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.jv.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere

Årets unge spiller i ligaen fortsætter hos Energy

Anders Koch i aktion i finaleserien i denne sæson mod Gentofte. Den unge back fortsætter yderligere to sæsoner hos Esbjerg Energy. Foto: Jan Korsgaard

Årets unge spiller i ligaen fortsætter hos Energy

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

19-årige Anders Koch har lavet ny toårig aftale med de danske mestre.

Esbjerg Energy fortsætter samarbejdet med den 19-årige back Anders Koch i de to kommende sæsoner - og det faktisk slet ikke så tosset.

Anders Koch er nemlig netop blevet kåret til årets unge danske spiller i ligaen.

- Vi vil gerne udvikle talenter i vores klub, og det er dette her et bevis på, så det er vi selvfølgelig rigtig godt tilfredse med, siger Energy-direktør Peder Krogsgaard.

Det er i øvrigt tredje år i træk, at årets unge spiller i ligaen er fra Esbjerg Energy. Først var det Niklas Andersen, derefter Søren Nielsen og nu altså Anders Koch. 

- Jeg er sikker på, at Koch vil udvikle sig endnu mere i den næste kontraktperiode, så det ser vi frem til.

Anders Koch har spiller i Esbjerg i hele karrieren, og han er tilfreds med at kunne fortsætte i klubben.

- Jeg har det godt hos Esbjerg Energy. Jeg er glad for truppen og sammenholdet i den. Og så er jeg glad for trænerteamet Mark Pederson og Thor Dresler. Det er en god helhed, der er skabt i Esbjerg på og omkring holdet, forklarer han. 

En sølv - to guld

Anders Koch har spillet på de danske ungdomslandshold og har deltaget i en U18- og en U20-slutrunde. Han debuterede i ligaen i sæsonen 2014/2015, hvor det efterfølgende er blevet til 129 kampe. Endelig har den solide esbjergenser spillet to kampe i Champions Hockey League.

- Jeg er glad for, at det er gået godt for holdet og for mig selv. Det er stort for mig, at have bidraget til at genrejse ishockeyen i Esbjerg og jeg er stolt af, at være en del af det, som i de senere år er udviklet hos Esbjerg Energy. 

Anders Koch kan da også glæde sig over af have vundet en sølvmedalje og to guldmedaljer, siden debuten på liga-mandskabet.

- Det er fint nok med titlen som årets unge spiller. Det vigtigste bekræftelse for mig er dog, når jeg får ros fra vore trænere. For mig er det vigtigst, at kunne leve op til trænernes tillid og udføre opgaven. 

- Jeg har egentligt ikke brugt meget tid på at drømme, men jeg har valgt at tage imod den tillid og spilletid, som jeg kan gøre mig fortjent til. Det er altid dejligt, når det bliver muligt at nå målene og så må vi jo se, hvad fremtiden bringer, siger Anders Koch. 

 

Ingen forbindelse til JobKlik...

Ledige jobs i Syddanmark