Virksomhederne skriger efter elinstallatører: Nu kan unge elektrikere læsere videre på deltid

Arbejdet som elinstallatør kan dreje sig om store tekniske opgaver offshore og i industrien, men det kan også handle om mindre opgaver i ejendomme og private hjem. Elinstallatører installerer også it og opsætter interne telefonkabelnet og omstillingsborde. Nybyggeri rummer større projekter for elinstallatører. Foto: Colourbox

Virksomhederne skriger efter elinstallatører: Nu kan unge elektrikere læsere videre på deltid

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Elinstallatører er populære på jobmarkedet. Flere og flere elektrikere ønsker at videreuddanne sig, men vil ikke undvære lønnen. Nu kan de blive i jobbet og læse videre på deltid på Erhvervsakademi SydVest.

Esbjerg: De gode job i byggeriet og offshore trækker mange unge håndværkere. Elinstallatører er en mangelvare på Nordsøen og på mange byggepladser i Vestjylland. Og lønnen er god for de autoriserede installatører.

Men det er langt fra alle elektrikere, der har lyst til at trække stikket til arbejdsmarkedet og vinke farvel til lønnen i to år for at videreuddanne sig til elinstallatør. To år på skolebænken og på SU kan være svære at overskue, ikke mindst økonomisk.

Nu er der hjælp på vej til både firmaer og til de elektrikere, der gerne vil efteruddanne sig. En ny uddannelse på deltid gør det muligt for de studerende at beholde jobbet - og lønnen - mens de læser til elinstallatør over tre år i stedet for de gængse to års fuldtidsstudium.

De første fem studerende har netop bestået autorisationsprøven på Erhvervsakademi SydVests installatøruddannelse på deltid. Og muligheden for at passe både arbejde og studier vil give flere mod på at efteruddanne sig, mener Erhvervsakademi SydVest (EASV).

JOB OG UDDANNELSE PÅ EN GANG
  • Den tre-årige efteruddannelse til el-installatør findes i både Esbjerg og Sønderborg.
  • Holdene bliver oprettet efter, hvor søgningen er størst.
  • Især inden for byggeri og offshore er der stor efterspørgsel på de autoriserede installatører.
  • Erhvervsakademi SydVest udbyder uddannelsen i Esbjerg og Sønderborg.

Job og uddannelse på samme tid

Det første hold startede for tre år siden på deltidsuddannelsen, og fem studerende fra dette hold har netop bestået autorisationsprøven. Dermed er der kun få måneder, til de kan kalde sig autoriserede elinstallatører.

På deltidsuddannelsen er man på skolen ti dage per semester. Resten af studiet foregår derhjemme om aftenen og i weekender.

- Dermed har de studerende mulighed for at fortsætte deres arbejde som elektrikere, samtidig med, at de videreuddanner sig og udbygger deres job- og karrieremuligheder, forklarer lederen af EASV's efteruddannelser, Jørgen Clement.

Mulighed i Esbjerg og Sønderborg

Siden det første hold begyndte for næsten tre år siden, er der startet yderligere fem hold op, og det sjette er på vej. De fleste er tilknyttet EASV i Esbjerg, men et hold foregår på akademiets campus i Sønderborg, hvor uddannelsen også er udbudt.

Installatøruddannelsen på teknikum i Sønderborg lukkede for flere end 10 år siden, så der har været et efterslæb på uddannede elinstallatører i Sønderjylland.

Jørgen Clement fra EASV vurderer, at de færreste studerende på EASV's deltidsuddannelse ville have taget den toårige fuldtidsuddannelse, hvis den havde været eneste mulighed.

- Det er en udfordring at gå fra et vellønnet job som elektriker til skolebænken og to år på SU. Med vores treårige deltidsuddannelse kan de studerende bevare deres indtægt samtidig med uddannelsen, siger han.

Virksomhederne skriger efter elinstallatører: Nu kan unge elektrikere læsere videre på deltid

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce