Vild forvirring om kilometer-penge: SF og K slår i bordet

May-Britt Andrea Andersen (K) (billedet) og SFs Diana Mose Olsen havde gang i den store undersøgelse blandt partifæller i andre kommuner mandag aften for at finde ud af, om de kører på lav kilometer-afregning. Det viser sig, at det er der flere, der gør. Arkivfoto: Martin Ravn.

Vild forvirring om kilometer-penge: SF og K slår i bordet

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Først fik politikerne at vide, at de godt kan nøjes med at modtage kørsels-afregning efter den lave takst, de pålægger kommunale medarbejdere i budgetforliget. Så lød meldingen mandag, at politikerne slet ikke kan ændre på den høje afregningssats, de selv får. Og nu viser det sig, at politikere i andre kommuner kører efter den lave takst.

Esbjerg Kommune: Det er om at holde tungen lige i munden i føljetonen om forskelsbehandlingen i afregningen af politikernes og de kommunale medarbejderes kørsel i private biler. For nu kommer der igen nye oplysninger på bordet - denne gang fra SF og De Konservative - og de oplysninger sår endnu engang tvivl om, hvad politikerne har fået oplyst fra den kommunale direktions side.

Sagen er kort fortalt den, at det som en del af budgetforliget blev vedtaget at spare på kørselsafregningen for kommunalt ansattes kørsel i private biler til og fra arbejdsopgaver. Kommunale medarbejdere skal som udgangspunkt forvente at blive afregnet efter statens lave kilometertakst, mens politikerne fortsætter på den høje afregning. Direktionen i Esbjerg Kommune regner med - i henhold til et spareforslag, der blev vedtaget af alle otte byrådspartier - at det vil give en besparelse på anslået én million kroner årligt at afregne til 1,94 kroner per kørt kilometer frem for 3,54 kroner per kørt kilometer.

Direktionen skrev samtidig til politikerne, at besparelsen alene vedrørte kommunalt ansatte og ikke politikerne, der fortsætter på høj takst, fordi det kun er byrådet, der kan beslutte, om godtgørelsen til byrådsmedlemmerne skal ske efter høj eller lav takst.

Sagen kort
Direktionen på Esbjerg Kommune er p.t. ved at se på udformning af de nye retningslinjer om kørselsafregning. De nye regler skal senere drøftes med medarbejderrepræsentanterne.Esbjerg Kommune havde i 2017 en udgift på 10,6 millioner kroner til kørselsgodtgørelse til høj takst og en udgift til lav takst på 900.000 kroner.

Direktionen forventer en anslået besparelse på én million kroner årligt på at regulere kørselstaksten ned.

Samme medicin

SFs gruppeformand, Diana Mose Olsen, gjorde det klart, da sagen kom frem, at hun i hvert fald forventede at se en sag til politisk behandling om, at politikerne skal deltage i den besparelse, de vil udsætte medarbejderne for, og gå ned på lav takst. Men mandag blev hun - og andre - så belært om, at det kunne hun godt glemme alt om, for det kan man slet ikke. Kommunernes Landsforening har nemlig tidligere udarbejdet et notat, der siger, at byrådet slet ikke har mulighed for at nedsætte afregningen til den lave takst for politikerne, oplyste borgmester Jesper Frost Rasmussen (V) i gårsdagens udgave af JydskeVestkysten.

Og så kunne sagen være slut der. Men Diana Mose Olsen og De Konservatives May-Britt Andrea Andersen gik i krig mandag aften og kontaktede partifæller i andre kommuner, og de står nu tilbage med en noget andet melding. Det viser sig nemlig, at der er kommuner, der afregner politikere til lav kørselstakst. Eksempelvis Ringkøbing-Skjern Kommune, oplyser May-Britt Andrea Andersen.

- Jeg synes, den her sag har taget en rigtig kedelig drejning. Jeg finder det meget besynderligt, at Diana og jeg kan få oplyst fra andre kommuner, at politikere sagtens kan køre på den lave takst - og gør det - men i Esbjerg Kommune kan eller må man ikke, siger May-Britt Andrea Andersen, der i lighed med SF og Enhedslisten mener, at politikerne må tage samme medicin, som den de uddeler til medarbejderne.

- Lige nu er billedet lidt mudret, men nu har vi skrevet til borgmesteren og bedt om at få sagen undersøgt til bunds. Der bør ikke være forskel på, hvilken klasse medarbejdere og politikere kører på, siger både Diana Mose Olsen og May-Britt Andrea Andersen.

Vild forvirring om kilometer-penge: SF og K slår i bordet

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce