Vi bruger cookies!

jv.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.jv.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere

Kan fannikkernes folkedragt sidestilles med burka?

Den tredje søndag i juli er der Sønderhodag på Fanø. Her genoplives traditioner fra en svunden tid, og de gamle folkedragter støves af. Foto: Orla Lund, arkiv

Kan fannikkernes folkedragt sidestilles med burka?

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Esbjerg: Et forbud mod at bære de muslimske klædedragter niqab og burka i det offentlige rum rammer i teorien også fannikkernes folkedragt. Det skriver dr.dk.

Til fannikkernes folkedragt hører nemlig en hovedbeklædning kaldet strude, som dækker hele ansigtet på nær øjnene. Tidligere brugte øens kvinder den til at holde huden hvid, og som et værn mod sand og vind, når de arbejdede under høsten.

En del af Fanøs kvinder har tradition for at iklæde sig folkedragten med den tilhørende hovedbeklædning til Fanniker- og Sønderhodag, og det kan komme til at stride mod et forbud mod at bære niqab og burka i det offentlige rum.

Forfatteren Stinne Berg har skrevet bøger om Fanøs historie og har selv syet flere dragter. Hun siger til dr.dk, at brugen af folkedragten er en vigtig del af en tradition.

- Den er ret vigtig for hele øen. Og hvis der skulle komme et forbud, vil vi være skideligeglade. Når vi har Fanikkerdag er der optog gennem byen fra kirken og til festpladsen, og der går politiet forrest, og så må de jo anholde os, hvis de vil, griner Stinne Berg.

Fra regeringspartiet Venstre forlød det fredag via Jakob Ellemann-Jensen, der er politisk ordfører, at de er klar over, at der skal laves nogle undtagelser i loven om maskering. Fanøs kvinder skal med andre ord ikke frygte for en bøde, hvis de fester i folkedragten.

- Når det så er sagt, så har jeg fået adskillige mails i dag, der for eksempel lyder på, om man ikke må cykle med sin elefanthue om vinteren eller bruge en svejsemaske. Livet går videre, og det skal det også, for vi skal kunne fungere i dagligdagen, og vores børn skal stadig kunne klæde sig ud til fastelavn. Så ro på, siger han til DR.