Vi bruger cookies!

jv.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.jv.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere

Vestjysk hjælp til Junckers projekt

Christian Juncker og Morten Nissen er gået sammen for at rejse penge til et projekt, hvor Juncker skal have udgivet tre vinylplader. Privatfoto

Vestjysk hjælp til Junckers projekt

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Esbjerg: Mange husker nok Juncker, der i 2004 sang om "Mogens og Karen", som blev lidt af en landeplage.

Nu er sangeren med fornavnet Christian på banen med et nyt projekt, og han får hjælp af sin ven Morten Nissen fra Esbjerg.

Sammen har de sat sig for at skrabe penge sammen til at få udgivet et bokssæt med tre vinyler fra Juncker, de to allerede udgivne albummer "Det Sorthvide Hotel" og "Pt" og så en skive med sange, der aldrig tidligere er blevet udgivet officielt og som heller ikke findes digitalt.

Af juridiske årsager kunne det ikke lade sig gøre at få debut-albummet "Snork City" med i projektet.

- Selve projektet opstod efter en koncert med Juncker på Dronning Louise i Esbjerg. Der mødtes vi, og jeg forelagde ham min idé om at få udgivet de gamle albummer på vinyl i et bokssæt, fortæller Morten Nissen, der selv har været en levende del af musiklivet i Esbjerg i mange år, blandt andet gennem sit pladeselskab Trechoma Records og sit engagement i Made In Esbjerg.

For at realisere projektet skal der rejses 100.000 kroner, og det sker gennem såkaldt crowdfunding, hvor alle kan give et bidrag på hjemmesiden boomerang.

Projektet er netop blevet søsat på hjemmesiden, og de første godt 5.000 kroner er kommet i kassen fra folk, der gerne vil bidrage til at høre Junckers sange på vinyl.

Crowdfundingen løber i tre måneder. / JEO