Vi bruger cookies!

jv.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.jv.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere

Verdens dygtigste dartspillerne kommer til Esbjerg

550 spillere fra 40 nationer skal dyste om VM i Esbjerg i 2021. Foto: Evert Zomer

Verdens dygtigste dartspillerne kommer til Esbjerg

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Esbjerg bliver i efteråret 2021 darthovedstad for verdens dygtigste spillere, når VM i dart bliver afholdt i Sport & Event Park Esbjerg.

Esbjerg: Esbjerg bliver værtsby for verdensmesterskaberne i dart i 2021. Det har den internationale dartorganisation, World Darts Federation (WDF) besluttet. Esbjergenserne kan således se frem til at få besøg fra hele verden, når de bedste dartspillere kommer fra nær og fjern for at dyste om VM-guld.

- Siden 2014 har Esbjerg været værter for den årlige dartturnering, Denmark Open og Denmark Masters. Vi er nu utrolig stolte af, at WDF har udvalgt vores ansøgning og udnævnt Esbjerg som værtsby for de kommende verdensmesterskaber i dart i 2021, og vi glæder os meget til at planlægge det største dart-event, som byen endnu har set, siger borgmester Johnny Søtrup i en pressemeddelelse.

Det er ikke noget nyt, at Esbjerg er vært store, internationale sportsbegivenheder, og sammen med den nationale partner, Sport Event Denmark ved de, hvordan de store turneringer kan give både spillere og publikum minder for livet.

- Vi har med vores ansøgning ramt lige i bulls eye i forhold til VM'et. Esbjerg har stor erfaring med international dart, og Danmark stor erfaring generelt med store, internationale sportsevents. Sammen vil vi de næste fire år arbejde hårdt på at lave et fantastisk VM, der vil sætte dart og Danmark på verdenskortet, siger Lars Lundov, direktør, Sport Event Denmark.

Man forventer 550 deltagere fra 40 nationer til mesterskabsstævnet i Esbjerg.