Ungt par håber på grønt lys til at rive bevaringsværdigt hus ned

Simon Brodersen og Nanna Emilie Westermann håber at få lov til at rive den bevaringsværdige ejendom på Bøjhøjvej ned, for selv om huset på afstand ser fint ud, så er det tæt på at smuldre og falde sammen. Skiltet med Nøragergaard vil de dog bevare eller lave på ny, hvis byrådet mandag aften giver dem lov til at rive det ned. Foto: Kåre Welinder

Ungt par håber på grønt lys til at rive bevaringsværdigt hus ned

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Mandag skal byrådet tage stilling til, om Simon Brodersen og Nanna Emilie Westermann fra Gredstedbro får lov til at rive deres bevaringsværdige hus ned på Bøjhøjvej 4 nord for Gredstedbro. I sidste uge sagde Plan & Miljøudvalget ja efter ekstraordinært møde, og parret håber meget på, at byrådet gør det samme.

Gredstedbro: Da kommunens Plan & Miljøudvalg i sidste uge besluttede at give lov til at rive et bevaringsværdigt hus ned på Bøjhøjvej nord for Gredstedbro, var der glæde hos det unge par Simon Brodersen og Nanna Emilie Westermann fra Gredstedbro.

Parret havde købt den trelængede ejendom med en plan om at restaurere ejendommen, hvis ældste dele er fra 1902, og selv om det kan være kontroversielt at rive en bevaringsværdig bygning ned håber de endegyldigt at få lov, når Byrådet en sidste gang skal behandle sagen mandag aften.

- Vi håber ikke, de ændrer beslutningen, for vi vil virkelig gerne i gang. Vi kunne hurtigt se, at det ville blive meget dyrt at restaurere det, for bare man begynder at pille lidt i det, vælter hele lortet. Hvis ikke der gøres noget, så vælter det snart af sig selv. Taget er dårligt, væggene smuldrer og der er ingen sokkel på, men for os har der aldrig været tvivl om, at vi vil bygge ejendommen op i samme stil som nu, siger Nanna Emilie Westermann, der sammen med Simon Brodersen havde inviteret flere byrådspolitikere på besøg søndag, så de ved selvsyn kunne se husets elendige forfatning, inden de skulle tage beslutningen mandag.

Afstemning
Både teknik & miljøforvaltningen ved Esbjerg Kommune og Sydvestjyske Museer anbefalede ikke at give lov til at rive det bevaringsværdige hus på Bøjhøjvej ned.Alligevel var der ved en afstemning flertal for at give lov til at rive huset ned, da Plan & Miljøudvalget tirsdag holdt ekstraordinært møde. Denne beslutning skal nu op på Byrådsmøde mandag aften.

Ejendommen på Bøjhøjvej består af et bevaringsværdigt stuehus i røde teglsten, der er opført i 1902, mens to tilhørende længer opført i henholdsvis 1902 og 1952 ikke er bevaringsværdige.

Fire år

- Vi håber, meget, de vil tage det med i deres overvejelser, og at vi får lov til at rive det ned, siger Simon Brodersen og forklarer, at planerne er at bygge en ny trelænget ejendom, hvor Nanna Emilie Westermann kan udleve drømmen om at holde heste på de omkring 2,5 hektar jord, der hører til ejendommen.

Parret bor i dag i et parcelhus på Aavej i Gredstedbro, som Simon Brodersen selv har sat i stand, og nu er de sammen med deres to hunde klar til at gå igang med det næste, store, trelængede projekt, hvis politikerne giver dem lov.

Simon Brodersen ejer VVS-firmaet Kongeå VVS, mens Nanna Emilie Westerman er dyrepasser, og planen er, at parret selv vil lave det meste af de indvendige arbejde, mens andre håndværkere skal stå for selve skallen.

- Det er stort projekt, men vi har sagt til os selv, at vi gerne vil kunne flytte derud indenfor fire år, hvis vi får lov. Hvis ikke er vi jo nødt til at forholde os til det, men vi venter sådan set bare på en beslutning, så vi kan komme i gang. Og det håber vi meget på, at vi kan få lov til efter mandag, siger Simon Brodersen og Nanna Emilie Westermann.

Ungt par håber på grønt lys til at rive bevaringsværdigt hus ned

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce