Unge musikere disker op med klassisk musik

I år medvirker 17 unge musikere i koncerterne, hvor de spiller en række værker, der er skrevet netop til dem. PR-foto

Unge musikere disker op med klassisk musik

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Nuværende og tidligere studerende fra Musikkonservatoriet er klar med tredje udgave af Det Klassiske Kollektivs koncertrække. De brænder for klassisk musik - og vil gerne formidle den.

Esbjerg: For omkring fire år siden besluttede en gruppe klassiske studerende på Syddansk Musikkonservatorium i Esbjerg at starte et musikerkollektiv.

Med fokus på klassisk kammermusik og formidling af klassisk musik spiller Det Klassiske Kollektiv i hele Danmark, men primært i lokalområdet. I år med en besætning på 17 unge musikere, som giver hele seks koncerter i Esbjerg og én koncert i København. Det hele løber af stablen i uge 38, hvor kollektivet mandag 17. september lægger ud med tre børnekoncerter for fulde huse, hvor næsten 500 børn vil besøge konservatoriets koncertsal og høre Det Klassiske Kollektiv spille en koncert, særligt sammensat til børn i skolealderen.

Formidling er en hjertesag

- Når vi spiller børnekoncerter er musikken den samme, som den vi spiller for et voksent publikum, men koncerterne bygger vi ofte op som en fortælling eller et eventyr. Det plejer at være enormt sjovt at spille for børnene, fordi de er så umiddelbare i deres reaktioner, og helt vildt gode til at lytte og opleve musik, fortæller sanger Sidse Lund Henriksen i en pressemeddelelse.

I år er programmet næsten udelukkende nyskrevet dansk musik komponeret til kollektivet. Desuden spiller Det Klassiske Kollektiv en koncert sammen med Esbjerg Ensemble onsdag den 19. september i konservatoriets koncertsal med radiotransmission på P2.

Foruden skolekoncerterne giver Det Klassiske Kollektiv to offentlige koncerter. Én i København, og til sidst en stor finalekoncert i Konservatoriets koncertsal i Esbjerg fredag 21. september klokken 19.30.

Unge musikere disker op med klassisk musik

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce