Ung pige udpegede numsegramseren: 28-årig syrer anholdt for overgreb mod kvinder

En 28-årig syrisk asylansøger menes at stå bag de mange blufærdighedskrænkelser mod kvinder i Esbjergområdet. Han er anholdt og fremstillet i grundlovsforhør torsdag eftermiddag. Den formodede gerningsmand er på cykel kørt op bag kvinder og har befamlet dem. Cyklisten på fotoet har ikke noget med den aktuelle sag at gøre. Foto: Colourbox

Ung pige udpegede numsegramseren: 28-årig syrer anholdt for overgreb mod kvinder

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Endnu en formodet sexkrænker er anholdt af politiet, efter at han greb fat i 18-årig kvinde. Hun har identificeret gerningsmanden, og han blev varetægtsfængslet i fire uger i et grundlovsforhør torsdag.

Esbjerg: Politiet har anholdt en formodet gerningsmand til en stribe numsegramserier i Esbjerg. En 28-årig syrisk asylansøger fra Esbjergområdet er anholdt, og beviserne mod ham er så stærke, at han blev fremstillet og varetægtsfængslet i et i grundlovsforhør ved retten i Esbjerg torsdag. I sidste uge blev en anden mistænkt anholdt i sagen, men alt tyder på, at hans overgreb var et enkeltstående tilfælde.

En snes kvinder i Esbjerg har det seneste par måneder oplevet, at en mand cykler op til dem og beføler dem. Syd- og Sønderjyllands Politi har i løbet af et par måneder modtaget cirka 20 anmeldelser fra kvinder i Esbjerg, der har fået deres blufærdighed krænket.

Mønsteret og beskrivelsen af gerningsmanden har været det samme fra gang til gang: En mand cykler op bag kvinderne i det centrale Esbjerg og befamler dem. I enkelte tilfælde er manden fulgt efter kvinder og har kontaktet dem.
Onsdag, modtog politiet en ny anmeldelse kl. 22.41 fra Nørregade ved Sjællandsgade i Esbjerg, hvor den nu anholdte formodes at være manden, der cyklede op bag en 18-årig kvinde, der gik på fortovet. Manden greb fat i kvinden.

Kort efter anholdt en patrulje en mand, der svarede til det signalement, som den 18-årige kvinde havde givet til politiet. Kvinden har efterfølgende genkendt manden.

Flere af blufærdighedskrænkelserne er sket i området ved Nørregade.

Tidligere på ugen blev en anden mand som tidligere omtalt anholdt - også for at have blufærdighedskrænket en kvinde, men den nu anholdte 28-årige mand anses af politiet for at være gerningsmanden bag de mange andre krænkelser.

Han nægtede sig skyldig i grundlovsforhøret, hvor han blev fængslet i fire uger.

Ung pige udpegede numsegramseren: 28-årig syrer anholdt for overgreb mod kvinder

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce