Udvalg vil nu se på pladsbehov og mulighed for søskendegaranti

- Vi ønsker at gå så langt som muligt, så forældrene bliver tilfredse, og børnene bliver glade, og så ikke flytte rundt på børnene, mens de går i vuggestue eller børnehave, siger udvalgsformand Diana Mose Olsen, som selv kørte sine egne børn ud til to forskellige institutioner, da de var små. Arkivfoto

Udvalg vil nu se på pladsbehov og mulighed for søskendegaranti

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Et møde mellem forældre og kommune har resulteret i, at udvalgsformand Diana Mose Olsen (SF) vil tage spørgsmålet om vuggestuepladser og muligheden for søskendegaranti op til politisk behandling. I dag har Esbjerg Kommune kun "søskendefordel" i institutionerne, men ikke "garanti" som i skolerne.

ESBJERG: Der skal tal på bordet, som kan vise, hvor stort behovet er for vuggestuepladser i centrum, så der kan vurderes på, om institutioner skal udbygges, eller der skal bygges nyt.

Og så skal der ses nærmere på, om Esbjerg Kommune bør have en søskendegaranti, så man ikke risikerer at kører sit børnehavebarn afsted til en institution i den ene retning og derefter sit vuggestuebarn til en institution i en anden retning om morgenen, men at begge går samme sted.

Sådan lyder resultatet af et møde mellem Esbjerg Kommune og to forældre fra bestyrelsen i daginstitutionsdistriktet Rørkjær-Midtby i denne uge, og som begge parter beskriver som "positivt" og "konstruktivt".

- Mødet gjorde indtryk på mig, for det var en meget velforberedt formand og næstformand fra bestyrelsen, som kom med konkrete eksempler på forældre, som har haft udfordringer med at få en vuggestueplads, og som har måttet køre langt med den ene af to søskende om morgenen. Jeg kan godt se, at der er grund til at kigge det her område efter i sømmene og se, om vi skal gøre noget anderledes. I første omgang har jeg bedt forvaltningen finde tal og oplysninger frem, som vi kan se på i Børne- og familieudvalget, siger udvalgsformand Diana Mose Olsen (SF).

Det kan jo ikke være rigtigt, at man som børnefamilie skal køre først seks kilometer i én retning og derefter seks kilometer i en anden retning for at aflevere sine små børn om morgenen, fordi man ikke kan få dem i samme institution.
Daniel Alon

Søskendegaranti og enebørn

På mødet kunne far og næstformand i bestyrelsen, Daniel Alon, blandt andet fortælle om et par, han kender, som har en pige på 2,5 år gående i vuggestuen på Nygårdsvej, og som i maj 2018 fik en lille pige mere. Men selv om familien skrev lillesøster op til Nygårdsvejs vuggestue, dagen efter hun var født, kan den ikke få en plads før september 2019 - det vil sige 16 måneder efter, at hun var blevet skrevet op.

- Hun har ønsket en plads 1. januar, men kan først få en plads 1. september, selv om hun har skrevet sit spædbarn op med det samme, og selv om hun har en storesøster gående samme sted. Man må kunne lave en søskendegaranti, hvor man kan regne med at kunne få sine børn til at gå i samme institution, og jeg oplevede også, at vi mødte forståelse for det synspunkt, siger Daniel Alon.

Det er Diana Mose Olsen enig i. I dag har man en såkaldt "søskendefordel" i Esbjerg Kommune, som betyder, at man i pladsanvisningen vil strække sig langt for at se, om ikke en lillesøster eller en lillebror kan komme i samme daginstitution som sin ældre søskende. Men det er ikke det samme som en "søskendegaranti", hvor man er helt sikker, ligesom man er i skolen:

- Vi skal dog holde os for øje, at en eventuel søskendegaranti så ikke forårsager, at forældre til enebørn hele tiden kommer bagest i køen. Ligesom vi skal sikre os, at det ikke går ud over dagplejerne, hvis vi beslutter at etablere flere institutionspladser. Det er vigtigt med en bred vifte af tilbud, siger Diana Mose Olsen, som altså nu vil tage sagen op i Børne- og familieudvalget.

Udvalg vil nu se på pladsbehov og mulighed for søskendegaranti

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce