Tre borgmestre indgår samarbejde om Vilslev-oversvømmelser

Det har set grelt ud med store vandmængder i engene omkring Vilslev og Jedsted over en lang periode. Nu har borgmester Jesper Frost Rasmussen taget initiativ til et samarbejde mellem de kommuner, som Kongeåen løber igennem. Privatfoto

Tre borgmestre indgår samarbejde om Vilslev-oversvømmelser

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

På initiativ fra borgmester Jesper Frost Rasmussen (V) sættes der nu gang i et samarbejde mellem Esbjerg Kommune, Vejen Kommune og Kolding Kommune omkring oversvømmelser ved Vilslev. Arbejdet skal gerne munde ud i, at vandet holdes tilbage i Kongeåens østlige del for at forhindre vandet i at samles i engene omkring Vilslev med store oversvømmelser til følge.

Vilslev: Det lysner forude for lodsejere, landmænd og borgere i og omkring Vilslev, efter at Esbjerg-borgmester Jesper Frost Rasmussen (V), Vejen-borgmester Egon Fræhr (V) og Kolding-borgmester Jørn Pedersen (V) har lovet hinanden at gøre noget ved problemerne med de store vandmasser fra Kongeåen, der samles nær Kongeåslusen i åens vestlige del med store oversvømmelser til følge.

Netop de tre kommuner løber Kongeåen igennem på sin vej mod vest, og som JydskeVestkysten har beskrevet i en række artikler, så hjælper det ikke nødvendigvis at grave åen op omkring Vilslev eller Vadehavskanalen vest for diget, derimod forsøger de tre borgmestre nu at samarbejde om, hvordan de store vandmasser kan bremses i de to nabokommuner, så en mindre mængde vand når frem til Vilslev.

Samarbejdet er sket på initiativ fra Jesper Frost Rasmussen, og han glæder sig over, at borgmesterkollegerne har været lydhør overfor problematikken.

- Jeg har lavet en aftale med Egon Fræhr og Jørn Pedersen om, at forvaltningen i de tre kommuner skal sætte sig sammen snarest, i et forsøg på at finde ud af hvordan vi kan dæmme op for vandet længere mod øst. Dette sker for at få mindre vandmængder til egnene omkring Vilslev, hvor de især i det sidste halve år har haft store med øgede vandmængder i Kongeåen, og jeg er glad for, at det er lykkedes at få et samarbejde i stand, siger Jesper Frost Rasmussen.

Det tog 10 år
Talsmand for lodsejere og landmænd i Vilslev, Allan Sørensen, synes det er dejligt at høre, at de tre kommuner har indgået et samarbejde om at forhindre oversvømmelser ved Vilslev i den vestligste del af Kongeåen. Han bemærker dog, at det nu også kun har taget 10 år at få i stand, men han er positiv og håber, at det nu lykkedes at få et godt samarbejde op at køre mellem parterne.

Reservoir

Første del af samarbejdet bliver, at kommunernes udvalgsformænd og tre tekniske direktører snarest muligt efter påske skal sætte sig sammen for at få en dialog igang om, hvordan man bedst muligt løser situationen.

- Problemerne hænger sammen kommunerne imellem, så hvis man har mulighed for at holde vandet og de øgede regnmængder tilbage længere østpå, så er det det, vi skal se på, siger direktøren for teknik og miljø i Esbjerg Kommune, Hans Kjær.

- Som vi ser det, kan vi gøre to ting. Et er, om vi kan få vandet til at sive ned, der hvor regner falder, frem for at det hele løber ud i åen, ligesom vi vil se på, om der er steder langs Kongeåen, hvor vi eventuelt kan lave en form for reservoir, så vi kan holde vandet i et område. På den måde sender vi ikke al vand videre i åsystemet med det samme, men kan sende det videre på et senere tidspunkt, og det er blandt andet disse muligheder, vi vil se nærmere på nu, siger Hans Kjær, der er glad for samarbejdet, fordi det samtidig foregriber begivenhederne i forhold til den nye vandløbslov, der netop taler for mere samarbejde omkring de enkelte vandløb.

Tre borgmestre indgår samarbejde om Vilslev-oversvømmelser

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce