Tre Fanø-projekter kæmper om støttekroner

Everten 'Rebekka' af Fanø er udvalgt til at få del i puljen på de 30.000 kroner. Arkivfoto

Tre Fanø-projekter kæmper om støttekroner

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Foreningen til Bevarelse af Sønderho gamle Fuglekøje, Foreningen Everten Rebekka af Fanø og Nordsøbadet Fanø er gennem Sol & Strand Feriehusudlejning A/S blevet udvalgt til at få del i en pulje på 30.000 kroner. Pengepuljen er en del af Sol & Strands lokale håndsræknings-projekt - et tiltag, hvor sommerhusudlejningsfirmaet giver støtte til lokale initiativer på Fanø.

Fanø: Skibet, Everten 'Rebekka' af Fanø, Sønderho Gamle Fuglekøje og Nordsøbadet Fanø er alle blevet udvalgt til at få del i Sol og Strands lokale håndsræknings-projekt. I alt er puljen på 30.000 kroner, men inden pengene fordeles, skal de tre initiativer hver især producere en video, hvor de skal fortælle om deres projekt og vinde husejernes gunst i håbet om at få tildelt den største check.

- Der er tale om tre rigtig gode projekter, og heldigvis vil alle nominerede få del i håndsrækningen på de 30.000 kroner. Det bliver imidlertid op til husejerne, der er tilknyttet vores bureau, at afgøre, hvordan pengene skal fordeles mellem de tre nominerede, siger Kent Nymark, der er bureauchef hos Sol og Strand Ferieudlejning A/S, i en pressemeddelelse.

Til august løftes sløret for, hvordan penge bliver fordelt ud på de tre initiativer.

Sol og Strand Feriehusudlejning A/S
  • Sol og Strand Feriehusudlejning A/S er en danskejet virksomhed, der siden 1979 har udlejet privatejede ferieboliger i hele Danmark
  • Foruden hovedkontoret har Sol og Strand 21 lokalbureauer fordelt rundt om i Danmark med omkring 6.500 private sommerhuse til udlejning
  • Sol og Strand har omkring 135 fastansatte
  • I højsæsonen har Sol og Strand Feriehusudlejning A/S over 1.000 medarbejdere


Kilde: Sol og Strand Feriehusudlejning A/S

Fuglekøje, badeland og Everten

Foreningen til Bevarelse af Sønderho Gamle Fuglekøje udgør sammen med Foreningen Everten 'Rebekka' af Fanø og Fanø Nordsøbad de tre initiativer, som efter en ansøgningsrunde blev udvalgt af Sol og Strand Feriehusudlejning A/S til at få del i de 30.000 kroner.

- Vi modtog nogle interessante ansøgninger, som vidner om, at der findes rigtig mange ildsjæle, som arbejder på at skabe gode rammer og oplevelser for såvel turister som lokalbefolkning, siger Kent Nymark i pressemeddelelsen.

Der findes i dag fire velbevarede fuglekøjer - som alle fire ligger på Fanø. Det er kunstigt anlagte søer, der har været brugt til indfangning af ænder, der blev videresolgt til blandt andet restauranter i København. Sønderho Fuglekøje så dagens lys i 1866, og var i drift indtil 1931. Området ved Sønderho indeholder i dag undervisningsfaciliteter og udstillingsbygning. Ifølge Sol og Strand Feriehusudlejning A/S besøger flere end 10.000 gæster attraktionen hvert år.

Everten 'Rebekka' af Fanø er et skib fra 1921. Det betegnes som en del af Vadehavets maritime kulturarv. Det blev blandt andet brugt til sejlads af hø, tørv, kul og byggematerialer mellem Esbjerg og Fanø. I 1938 blev 'Rebekka' solgt til en skibsfører i Hillerød i Nordsjælland og var i funktion i godt 50 år, inden det endte sine dage i Københavns Sydhavn. Efterfølgende blev en gruppe af Fanø-borgere gjort opmærksom på skibets skæbne, og det lykkedes dem at få det hjem til Fanø. Siden har det gennemgået en større restaurering, og i dag er skibet at finde ved kajen i Nordby, hvor det siden hen har udviklet sig til et trækplaster for både turister og lokalbefolkningen, fortæller Sol og Strand Feriehusudlejning A/S.

Den sidste nominerede er Nordsøbadet Fanø. Her forsøger støtteforeningen for Nordsøbadet Fanø at rejse finansiering til at genrejse det hedengangne Fanø Badeland, der lukkede og slukkede i 2013. Formålet med genrejsningen er, ifølge Sol og Strand Feriehusudlejning A/S, at forlænge turistsæsonen på Fanø.

Tre Fanø-projekter kæmper om støttekroner

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce