Topbrag: Team Esbjerg kan overtage andenpladsen

Som publikum må man kunne forvente sig noget af en håndboldkamp, når de to hold går på banen med kun et point imellem sig. Arkivfoto: André Thorup.

Topbrag: Team Esbjerg kan overtage andenpladsen

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Der er tale om et vaskeægte topbrag, når Team Esbjerg lørdag har mulighed for at tilkæmpe sig andenpladsen i ligaen i mødet med den nuværende toer Nykøbing F. Håndbold.

Team Esbjerg: De ligger tæt i tabellen og i nærmest alle statistikker. Træfsikkerhed, redninger, udvisninger. Ingen af dem har tabt en kamp i ligaen i flere måneder, og i begges tilfælde var det senest mod København Håndbold.

Alt lægger altså op til en uhyre tæt håndboldkamp, når Team Esbjerg lørdag møder Nykøbing F. Håndbold på hjemmebane.

Treer mod toer. Vest mod øst.

Vinder Team Esbjerg kampen, har de mulighed for at gå forbi gæsterne i tabellen og overtage andenpladsen. Derfor er det en kamp, hvor der i den grad er noget på spil for begge hold.

- Vi går ind med en stor tanke om, at vi skal vinde kampen. Jeg ved godt, det bliver svært, men vi er inde i en god rytme. Det skal vi selvfølgelig huske på, at Nykøbing også er. Det er to hold, som ikke har tabt mange kampe i streg, og derfor er vant til at vinde, som mødes. Jeg tror ikke, at kampen knækker, så det gælder om at holde ved til sidste fløjt, siger Team Esbjerg-træner Jesper Jensen.

Jeg tror ikke kampen knækker, så det gælder om at holde ved til sidste fløjt
Jesper Jensen, træner Team Esbjerg
Optakt
Håndbold, dameligaenLørdag klokken 16.10

Team Esbjerg - Nykøbing F. Håndbold

Der er ikke lavet nogle ændringer i truppen

JV tipper

28-24

Selvtilliden i orden

Sidst de to hold mødtes, blev det knap så tæt, da Team Esbjerg slog Nykøbing F. Håndbold med cifrene 21-31. Jesper Jensen tror da også på endnu en sejr.

- Hvis vi kan ramme vores niveau, så tror jeg, vi vinder. Nykøbing kan nogle gode ting især i deres kontrafase, og så har de enormt meget tempo, men vi er jo ikke så kede af at få kampen op i tempo, for jeg synes, vi har et bredere mandskab end dem. Jeg tror, det bliver en kamp på fysik og bredde, og det kan have stor indflydelse på resultatet, siger han.

Selvtilliden er altså i orden efter de mange vundne kampe, og onsdagens 13-måls sejr over TTH Holstebro ligger nok også stadig frisk i hukommelsen. Men hvis holdet skal vinde, kræver det ifølge træneren, at det er klart til at spille håndbold i alle 60 minutter.

- Det er første kamp i lang tid, hvor vi højst sandsynlig kommer til at spille rigtig tæt. Hvis vi kan affinde os med, at kampen er lige i lang tid, så tror jeg, vi har våbnene til det. Men hvis vi begynder at stresse over, at vi tror, vi skal afgøre kampen efter 45 minutter, som vi har gjort meget på det seneste, så kan vi komme i problemer, siger Jesper Jensen.

En god balancce

Team Esbjerg skal altså holde hovedet koldt og bevare et højt niveau gennem hele kampen, hvilket Jesper Jensen synes, de sidste mange kampe har vist.

- Der er god stemning i truppen, højt humør og folk glæder sig. Der er tro på de ting, vi går og laver, og det er vigtigt i sport, at man både føler, man arbejder i den samme og rigtige retning. På trods af at vi har haft så mange kampe, har vi også haft enorm stor udvikling i vores spil. Udover at blive bedre til det, vi var gode til, så synes jeg, vi har fået lagt nogle lag på, siger Jesper Jensen.

- Hvad synes du, I har styrket jer på?

- Vi er blevet bedre defensivt, men også angrebsmæssigt især til at vælge rigtigt og udnytte hinandens styrker. Der er en god balance lige i øjeblikket, siger han.

Topbrag: Team Esbjerg kan overtage andenpladsen

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce