Top-profil i Venstre leverer lussinger til regering i mastesag

Venstre-toppolitiker Søren Gade leverer en ordentlig lussing til regeringen i sagen om højspændingsmasterne. Foto: Venstre.

Top-profil i Venstre leverer lussinger til regering i mastesag

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Venstres afgående folketingsmedlem og kandidat til Europa-Parlamentet, Søren Gade, retter voldsom kritik mod sin egen regering og Folketing i sagen om de gigantiske højspændingsmaster gennem Sydvestjylland. Find nu spaden frem, lyder opfordringen.

I adskillige år har folketingsmedlem og nu tidligere gruppeformand for Venstre Søren Gade været nævnt som mulig, kommende formand for det statsministerbærende parti, og med knap 29.000 personlige stemmer ved folketingsvalget i 2015 er det ikke hr. hvem-som-helst, der nu leverer en ordentlig begmand til regering og Folketinget i sagen om de omdiskuterede, gigantiske højspændingsmaster gennem Sydvestjylland.

Som JydskeVestkysten tidligere har beskrevet, har Energinet planer om at rejse 500 master i omkring 35 meters højde fra Idomlund ved Holstebro til den dansk-tyske grænse, og planerne er godkendt af et flertal i Folketinget. Nu går Søren Gade, der er kandidat til Europa-Parlamentet ved det kommende EP-valg i maj 2019, til frontalt angreb på Folketinget, regeringen, herunder Finansministeriet, og Energinet. I et debatindlæg andetsteds i denne avis skriver han blandt andet:

"....Så lad mig være klar i spyttet: Få nu de ledninger i jorden - ikke i luften! Det kan ikke være rigtigt, at vores natur og beboere må ofre sig til stor skade for turismen, fordi Finansministeriet og Energinet.dk har sparekniven fremme og går efter den billigste løsning. Og det kommer fra en stolt jyde, som bedst kan lide at have pengepungen liggende tungt i lommen..."

Og videre: "...Men jeg begriber ikke, at man kan finde på at etablere en elektrisk motorvej i luften gennem Vestjyllands smukke natur til gene for beboere, småbyer og landbruget. Derfor håber jeg, at regeringen og Folketinget kommer til fornuft, lytter til danskerne og vælgerne, henter spaden frem fra skuret og graver højspændingsledninger ned i jorden, der hvor de hører hjemme."

Samråd
Torsdag den 28. juni er energi-, forsynings og klimaminister Lars Chr. Lilleholt (V) kaldt i åbent samråd om det såkaldte Viking Link-projekt. Samrådet finder klokken 13.15 på Christiansborg, og han er indkaldt af Enhedslistens Henning Hyllested.

Ministeren skal bl.a. redegøre for overvejelserne omkring nedgravning af el-ledningerne i forbindelse med etablering af Viking Link, herunder om ændring af projektets økonomi ved en beslutning om nedgravning.

Ministeren er i øvrigt kaldt i endnu et samråd i samme sag, nemlig af energiordfører for S, Jens Joel. Der er endnu ikke sat dato på dette samråd.

Eksterne eksperter

Søren Gades udmelding kommer i kølvandet på et møde i Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet, hvor minister Lars Chr. Lilleholt (V) havde indkaldt partierne bag det såkaldte PSO-forlig - Venstre, De Konservative, Liberal Alliance, DF, Socialdemokratiet, De Radikale og SF - til en drøftelse af, hvad man kan stille op i forhold til den 170 kilometer lange højspændingsmotorvej. Mødet endte stort set resultatløst, og eksterne eksperter skal se på mulige løsninger, når Energinet har afgivet en rapport om, hvad der er muligt i forhold til nedgravning.

Top-profil i Venstre leverer lussinger til regering i mastesag

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce