Tønder-virksomhed skal tage sig af Ribes heksemuseum

Restaureringen i forbindelse med det kommende heksemuseum omfatter det grønne område i Quedens-komplekset. Sydvestjyske Museer ejer hele karréen og er ved at omdanne bygninger og haver til et samlet museumskompleks. Illustration: Sydvestjyske Museer

Tønder-virksomhed skal tage sig af Ribes heksemuseum

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Restaureringen af næste etape i Ribes Quedens Gaard-kompleks skal i gang, og Sydvestjyske Museer har nu fundet den hovedentreprenør, der skal stå for Ribes heksemuseum. Vinderen af licitationen blev en gammel kending.

Ribe: Det blev en virksomhed, der er godt kendt i Ribe, som vandt entreprisen med at restaurere den smukke tre-fløjede renæssancegård i Quedens-komplekset, som til sin tid skal rumme det internationale Ribe Heksemuseum.

Direktør for Sydvestjyske Museer, Flemming Just, forklarer, at museet skal være færdigt om et år, hvilket betyder, at man har et lille halvt år til at lave selve museet, som gerne skal åbne inden sommersæsonen 2020.

Tre konsortier var i spil til at skulle stå i spidsen for den omfattende renovering og restaurering, men det blev Tønder-murerforretningen Knud Weiland Aps, som i øjeblikket arbejder på restaureringen af Jacob A. Riis Museum ved siden af, som også vandt licitationen for Quedens Gaards heksemuseum.

- Jørgen Overbys Tegnestue, som er vores arkitekt og bygherrerådgiver, havde inviteret tre konsortier, herunder et lokalt, fortæller museumsdirektør Flemming Just fra Sydvestjyske Museer, der til slut dog ikke var i tvivl om, hvilket firma, der skulle have hovedentreprisen.

- Alle konsortier skulle have lang restaureringserfaring og helst også erfaring med at begå sig i en gammel bykerne. Alle tre kunne levere god kvalitet, men Knud Weiland var klart billigst, siger Flemming Just.

Fonde
Restaureringen og indretningen af Ribe Heksemuseum er muliggjort af bevillinger fra Aage og Johanne Louis-Hansens Fond, A.P. Møller Fonden, Inger og Jørgen Nygaard Larsens Fond, Bikubenfonden og Sportgoodsfonden, der samlet har bevilliget 23 mio. kr.

Benedikte

Arbejdet er allerede gået i gang. De tre bygninger er blevet tømt, og Café Quedens må holde lukket i to måneder.

- Det første, vi går i gang med, er etagedækket over caféen og de brandtekniske installationer, fortæller arkitekt Rasmus Riedel, som har det daglige tilsyn med byggearbejdet.

- Derefter går vi i gang med loftsetagen. Der skal nyt tag på alle bygninger, så der vil komme noget stilladsarbejde. Vi skal også renovere og male facaden ud mod Overdammen, siger Rasmus Riedel.

Det samlede renoveringsprojekt løber op i 14 mio. kr, og hvor heksemuseet efter planen skal åbne til sommeren 2020, er Jacob A. Riis Museet sat til at åbne 27. juni 2019, hvor Prinsesse Benedikte vil stå for den officielle åbning.

Tønder-virksomhed skal tage sig af Ribes heksemuseum

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce