Tjæreborg tager skraldet


Tjæreborg tager skraldet

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

I 2020 skal landets kommuner genanvende halvdelen af deres husholdningsaffald. Det har de længe nået i Tjæreborg, hvor et forsøg har afsløret, at byen bebos af Danmarks største affaldsdukse.

TJÆREBORG: Mens landet debatterer 2025-planen, så har Tjæreborg i al ubemærkethed indfriet et nationalt 2020-mål for de danske kommuner. Nemlig at genanvende halvdelen af husholdningsaffaldet. Flere af husstandene i Tjæreborg har endda trumfet målet og nået en genanvendelsesprocent på over 55 procent. Det er sket i forbindelse med det etårige forsøg: Tjæreborg - vejen til 50 procent genanvendelse.

Regeringens mål er genanvendelse af 50 procent af husholdningsaffaldet. I dag ligger genanvendelsesprocenten på landsplan på cirka 22 procent, for Esbjergs vedkommende 38 procent.

Organisk affald udgør 20-25 procent af alt det, husholdningerne smider ud. Uden det organiske affald er det ikke muligt at nå det overordnede genanvendelsesmål.

Tjæreborgenserne var specielt udvalgt til forsøget.

Esbjerg Kommune har udpeget Tjæreborg som energiby med fokus på bæredygtighed. Og tidligere, i 2014, lykkedes det 69 husstande i byen at nedbringe deres affaldsmængde med 30 procent på bare otte uger.

Plan- & Miljøudvalgsformand John Snedker (S) er ikke sen til at hylde borgerne i byen for at udstikke retningen for andre, når de gælder klimavenlighed, mens Teknik & Byggeudvalgsformand Anders Kronborg (S), varsler, at affaldsduksene i Tjæreborgs indsats kun er begyndelsen:

- Nu venter en evaluering af projektet og drøftelse af resultaterne, hvor vi i Teknik & Byggeudvalget skal finde ud af, hvilken affaldsløsning, der skal gøre sig gældende for hele kommunen, når det kommer til indsamling af madaffald. Det bliver en spændende proces, og vi glæder os til at komme i gang.

Fakta
Baggrund

Regeringen har sat målet om 50 procent genanvendelse af husholdningsaffaldet i 2020.

  • I dag er genanvendelsesprocenten 38 procent i Esbjerg Kommune. Madaffald udgør 45 procent af restaffaldet eller ca. 25-30 procent af den samlede mængde affald fra husholdninger.


  • Forsøget er blevet bakket op af Miljøstyrelsen med cirka en million kroner. Resultaterne fra forsøget bliver tilgængeligt for andre kommuner i en videnbank.


Tjæreborg tager skraldet

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce