Tiltalt for stenkast og trusler: To mænd kom op at slås i retten

Som konsekvens af slagsmålet var de to slagsbrødre iført håndjern under det 3,5 time lange retsmøde. Arkivfoto

Tiltalt for stenkast og trusler: To mænd kom op at slås i retten

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

I alt stod tre unge mænd med indvandrerbaggrund tiltalt i en sag om stenkast og trusler mod politiet. Men inden retsmødet begyndte, kom to af de tiltalte op at slås. Før slagsmålet for alvor nåede at udvikle sig, fik det store opbud af politifolk og fængselspersonale sat en stopper for slåskampen.

Esbjerg: Retssagen mod tre unge mænd fra Stengårdsvej stod til at starte onsdag den 22. maj klokken 09.00 i retssal 41 i Vestre Landsret. Da den tredje tiltalte var en halv time forsinket til retsmødet, var der godt med ventetid, der skulle fordrives, inden retssagen begyndte mod de tre unge mænd, der stod tiltalt for at have truet og kastet med sten mod politiet tilbage i juni 2016. En af de tiltalte, en 23-årig, herboende irakisk statsborger havde mere end blot en fængselsstraf på spil, idet han modtog en betinget udvisningsdom for et år siden.

Til at starte med var tonen mellem to af de tiltalte, præget af fred og venskabelighed. Deres ihærdige forsøg på at starte en samtale med hinanden blev flere gange afbrudt af politi -og fængselspersonalet. De forbød dem at kommunikere til stor frustration for dem begge. Som følge af forbuddet føg der flere gange vendinger som 'hold nu kæft' og 'vi må sgu da gerne snakke sammen' mod politiet og fængselspersonalet, der var med i retten for at sørge for sikkerheden. .

Omkring klokken 09.15 får den anden tiltalte i følge med et par betjente lov til at gå udenfor retslokalet sammen med tre tilhørere. Da følget med den 22-årige kommer tilbage, går han ud af det blå til angreb på sin 23-årige medtiltalte. Seks til syv betjente får skilt parterne ad. Begge tiltalte blev lagt i håndjern, alt imens et verbalt skænderi fortsatte mellem de to slagsbrødre.

Sagen kort
  • To unge mænd på 22 år og en 23-årig irakisk statsborger står tiltalt for at have truet og kastet sten mod politiet under en patrulje i området ved Stengårdsvej
  • I sagen om ulovlig våbenbesiddelse fra marts i år blev også den tredje tiltale dømt. Han fik fem års fængsel
  • Den 23-årige irakiske statsborger har boet i Danmark, siden han var to år gammel, og han har ingen tilknytning til Irak, oplyste han i retten

Langt synderegister

Hvad slagsmålet bundede i, var uklart. Imens de lå i håndjern på gulvet henviste den 23-årige irakiske statsborger, til at den pludseligt opståede konflikt omhandlede nogle forhold omkring hans bror og den anden tiltalte.

Under retssagen kom det frem, at begge slagsbrødre havde et langt synderegister. Den 22-årige tiltalte blev i marts idømt fem år og ni måneders fængsel for våbenbesiddelse. En dom, hvor Vestre Landsret fordoblede strafudmålingen fra byretten med henvisning til bandeparagraffen, der giver domstolene mulighed for at fordoble strafferammen, hvis kriminaliteten er foregået i banderegi.

Den 23-årige irakiske statsborger var ikke en del af sagen om våbenbesiddelse, men har flere domme bag sig for blandt andet røveri samt for at spytte og kaste med vand mod politiet. I retten argumenterede anklageren for, at hun gerne så hans betingede udvisningsdom vekslet til en ubetinget udvisning med indrejseforbud i seks år.

Torsdag den 23. maj klokken 10.30 afsiges der dom i sagen.

Tiltalt for stenkast og trusler: To mænd kom op at slås i retten

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce