Tilflyttere, bedsteforældre og offer fra Esbjerg Kommune fandt fællesskab via digitalt mødested

Esbjerg Kommune har tegnet et toårigt samarbejde med Boblberg for at give kommunens borgere mulighed for at danne nye relationer, venskaber og fællesskaber via den digitale platform.Genrefoto

Tilflyttere, bedsteforældre og offer fra Esbjerg Kommune fandt fællesskab via digitalt mødested

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

I et år har Esbjerg Kommune haft et samarbejde med borger-til-borgerportalen Boblberg. Her kan folk, der bor i kommunen, finde og søge nye fællesskaber - venner, bonus bedsteforældre, motionsmakker eller noget helt andet. Særligt en bestemt gruppe af borgere har indtil videre brugt den digitale platform for at finde nye relationer i kommunen.

Esbjerg Kommune: Mangler du et hold reservebedsteforældre, en ny ven eller veninde, så er borger-til-borgerportalen Boblberg.dk måske noget for dig. Siden 1. april 2018 har Esbjerg Kommune haft et samarbejde med virksomheden Boblberg, som står bag portalen, hvor borgere i kommunen kan søge og finde nye fællesskaber i forskellige afskygninger.

I Esbjerg Kommune er 3008 personer oprettet på Boblberg.dk. På portalen kan man oprette et opslag - en såkaldt boble - og skrive, hvilket fællesskab man søger. På den måde kan man komme i kontakt med andre personer i kommunen, der søger det samme fællesskab som en selv.

- Boblberg kan tilbyde en måde, hvor borgerne kan komme i kontakt med andre, der har lignende interesser, udfordringer eller problemstillinger. Esbjerg Kommune begyndte samarbejdet ud fra et ønske om et fællesskab, der ligger i den digitale tidsånd. Borgerne vil gerne engagere sig i hinanden, og derfor så vi en interessant mulighed for borgerne i Esbjerg Kommune med Boblberg, siger Christian Korsgaard, stabsleder ved Børn & Kultur i Esbjerg Kommune.

Som kommune har vi fået opfyldt vores mål i det første år, og derfor kan vi ikke være andet end tilfredse og glade. Der er over 3000 medlemmer, og vores mål var mellem 1200 og 3600 medlemmer til april 2019. Der er konstant vækst af bobler, og det betyder, at samarbejdet stadig fungerer. Derudover kommer der også hele tiden flere medlemmer til. For os i kommunen er det virkelig rart at vide, at der sidder borgere derude, som er kommet i dialog med andre borgere via Boblberg.
Stabsleder ved Børn & Kultur i Esbjerg Kommune.
Samarbejdet
  • Esbjerg Kommune har tegnet et toårigt samarbejde med Boblberg fra februar 2018 - februar 2020, men selve platformen gik først i luften 1. april 2018 i Esbjerg Kommune.
  • Samarbejdet koster årligt 114.000 kroner eksklusiv moms for Esbjerg Kommune.
  • Den 1. april 2019 var der 3008 medlemmer af Boblberg i Esbjerg Kommune. Målsætningen indenfor det første år var mellem 1200-3600 medlemmer.
  • Gennemsnitsalderen af medlemmerne er 38,7 år.
  • Den 1. april var der oprettet 622 bobler - det vil sige opslag - på Boblberg i Esbjerg Kommune. Svarprocenten ligger på 81,7 procent, og det er højere end målet, som ligger på mellem 70 - 80 procent.
  • På landsplan har Boblberg mere end 150.000 medlemmerne.

Ikke samme tryk i København

I Esbjerg Kommune søger brugerne af Boblberg alt fra bonus børnebørn, ligesindede med psykiske udfordringer eller nye venner og veninder. I et af de mere særlige tilfælde har kommunen et eksempel på en kvinde, der har været udsat for en voldtægt. Kvinden har fundet sammen med fire andre kvinder via Boblberg, som også har oplevet overgreb eller voldtægt. Kvinderne, der bor fem forskellige steder i landet, har aldrig mødt hinanden i virkeligheden. Men de mødes på den digitale platform med udgangspunkt i det, de alle har været udsat for.

I Esbjerg Kommune er der særligt en type af borgere, der skiller sig ud, ifølge Rasmus Stæhr, medstifter af Boblberg.

- I Esbjerg Kommune er det hovedsageligt tilflyttere, der bruger Boblberg. Det er uden tvivl det, der stikker mest i øjnene, når vi kigger på statistikkerne over samarbejdet med kommunen. Det tryk af tilflyttere mærker vi slet ikke på samme måde i København eller Odense, og derfor er det ret specielt for Esbjerg Kommune. Derudover er der mange, der søger enten reserve bedsteforældre, venner og veninder, siger Rasmus Stæhr.

Håb om at øge livskvalitet

Esbjerg Kommune gik ind i samarbejdet for at give borgerne mulighed for et andet fællesskab, end det Esbjerg Kommune allerede tilbyder.

- Det store mål for samarbejdet har handlet om at øge livskvaliteten for borgerne. Hvis vi som kommunen skulle bringe folk sammen, var det blevet helt anderledes, fordi vi har nogle rammer, som vi skal være indenfor. Men på den her måde har vi et sted, hvor folk, der ikke kender hinanden i forvejen, kan mødes omkring fælles interesser eller problemstillinger. På den måde kan vi forhåbentligt øge livskvaliteten for nogle af de borgere, siger Christian Korsgaard.

Esbjerg Kommunes samarbejde fortsætter indtil 1. februar 2020, hvorefter kommunen vil tage stilling til, om samarbejdet skal fortsætte.

Tilflyttere, bedsteforældre og offer fra Esbjerg Kommune fandt fællesskab via digitalt mødested

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce