Telesikring får tribune opkaldt efter sig på EfBs hjemmebane

Telesikring er ny navnesponsor på tribunen, der før hed Frøs Tribunen, men nu altså Telesikring Tribunen. Foto: EfB

Telesikring får tribune opkaldt efter sig på EfBs hjemmebane

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Frøs Tribunen på EfBs hjemmebane, Blue Water Arena, skifter navn til Telesikring Tribunen.

Esbjerg: Når EfB søndag skal forsøge at samle tre nye point op i bundopgøret mod Silkeborg IF på Blue Water Arena, er der samtidig foretaget et navneskifte på de smukke stadion.

Den ene endetribune med ryggen til stadion-forpladsen har i de seneste par år heddet Frøs Tribunen efter Frøs Sparekasse. Fremover kommer tribunen til at hedde Telesikring Tribunen efter den lokalt funderede, landsdækkende sikringskoncern Telesikring, ejet af familien Egsgaard.

- Vi er i Telesikring stolte af at få lov til at sætte vores navn på tribunen. Vi støtter EfB i medgang og modgang, og det har vi altid gjort, lyder den kortfattede begrundelse fra firmastifter Ejgil Egsgaard.

Telesikring bærer i forvejen på en mangeårig "sponsorhistorik" hos EfB, hvor man også på et tidspunkt, da EfB for cirka syv år siden ikke kunne finde en hovedsponsor, delte hovedsponsoratet med Det Faglige Hus, indtil en ny hovedsponsor var fundet.

I dag støtter Telesikring både eliten i EfB, men også amatørafdelingen, hvor alle holdets trøjer har påtrykt navnet Telesikring. Men også blandt andet håndbolden og ishockeyen i Esbjerg - såvel bredden som eliten - har gennem årene nydt godt af støtte fra den esbjergensiske sikringskoncern.

Telesikring
Telesikring havde sin spæde start tilbage i 1967 og har med årene vokset sig til landets største danskejede sikringsvirksomhed. Med kontorer i henholdsvis Aalborg, Esbjerg, Rødekro, Nakskov og Glostrup er Telesikring en landsdækkende virksomhed.På koncernniveau, hvor familien Egsgaard beskæftiger flere end 300 medarbejdere, driver man blandt andet også selskabet Petersen-Bach i Allerød. Dette firma er specialiseret i højrisikosikring og har blandt andre førende danske virksomheder og institutioner i kundeporteføljen.

En loyal sponsor

Hos EfB Elite er administrerende direktør Brian Knudsen selvsagt en glad mand.

- Vi er glade for, at Ejgil Egsgaard og Telesikring har været villige til at træde til med kort varsel og opgradere med et tribunesponsorat. Der er tale om en virksomhed, som loyalt i mange år har støttet klubben, siger EfB-direktøren.

Han og EfB har i forvejen de øvrige tribuneafsnit på Blue Water Arena prydet med navne som Skechers Tribunen og ST Sønderjyllands Tagdækning Tribunen på A-tribunen, mens den modsatte langsidetribune i mange år har heddet Tage Sørensen Tribunen.

Det er i øvrigt ikke nyt for Telesikring at få et stadionanlæg opkaldt efter firmaet. Således kom det tidligere i år frem, at Telesikring havde indgået en aftale med SGI Fodbold, der betyder at klubbens hjemmebane i Guldager Fritidscenter hedder Telesikring Arena.

Telesikring får tribune opkaldt efter sig på EfBs hjemmebane

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce