Team Rynkeby Vestjylland har samlet et anseligt beløb ind til Børnecancerfonden

Borgmester Jesper Frost Rasmussen sammen med pigerne fra Team Rynkeby Vestjylland. Foto: Per Benny Paulsen

Team Rynkeby Vestjylland har samlet et anseligt beløb ind til Børnecancerfonden

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Det nøjagtige beløb offentliggøres ved et arrangement på Torvet i Esbjerg lørdag den 29. juni, hvor borgmester Jesper Frost Rasmussen (V) holder en tale og ønsker rytterne en god tur til Paris.

Esbjerg: Team Rynkeby Vestjylland er godt på vej til et anseligt beløb til Børnecancerfonden, men på nuværende tidspunkt ønsker Team Manager Jacob Friis Madsen fra Maltbæk ved Vejen ikke at nævne det nøjagtige beløb.

- For det første er donationerne slet ikke slut, og for det andet ønsker jeg først at offentliggøre det endelige beløb, når holdet lørdag den 29. juni om morgenen sætter kursen mod Paris efter en festivitas på Torvet i Esbjerg, fortæller den 42-årige Jacob Friis Madsen, som er med på turen til byernes by for fjerde gang.

Team Rynkeby Vestjylland består af 50 ryttere og et serviceteam på 13 mand, og blandt de mange pedaltrampere er der 12 kvinder. Rytterne kommer fra et geografisk område, som har Ribe, Blåvand, Varde, Sdr. Omme og Vejen som yderpunkter. For en debutant på turen til Paris koster det 18.700 kroner at deltage, men det inkluderer også cykel, hjelm, tøj og en hotelpakke med fuld forplejning.

Deltagerne fra Team Rynkeby Vestjylland skal cykle 1308 kilometer, inden de indtager Paris sammen med i alt 53 andre hold fra Skandinavien og et enkelt fra Tyskland. De mange hold når Paris den 6. juli mellem klokken 13.30 og 14.30. Det vestjyske hold sendes i øvrigt af sted fra Torvet i Esbjerg af borgmester Jesper Frost Rasmussen, som vil holde en tale og ønske dem en god tur, men inden da har alle deltagerne trænet mindst 4.000 kilometer ved træningsaftener forskellige steder fra og ved deltagelse i diverse løb som Grejsdalløbet og Grindsted Stjernetur.

Travle cykeldage
Team Rynkeby Vestjylland vinker farvel til Esbjerg under DM cykelugen fra 27.-30.juni, så byen og kommunen vil i høj grad bære præg af cykelryttere og motionister i disse dage. DM afvikles i Esbjerg på grund af Esbjerg Cykle Rings 100 års jubilæum.
Her er en gruppe af rytterne fotograferet i nærheden af Tjæreborg. Den vinkende og smilende deltager er Birthe Nielsen fra Alm. Brand. Hun deltager på turen til Paris sammen med sin mand, konsulent ved advokatfirmaet Dahl, Palle Mose Thomsen. Jesper Frost Rasmussen er nummer tre fra venstre. Foto: Per Benny Paulsen
Her er en gruppe af rytterne fotograferet i nærheden af Tjæreborg. Den vinkende og smilende deltager er Birthe Nielsen fra Alm. Brand. Hun deltager på turen til Paris sammen med sin mand, konsulent ved advokatfirmaet Dahl, Palle Mose Thomsen. Jesper Frost Rasmussen er nummer tre fra venstre. Foto: Per Benny Paulsen

Borgmesteren deltog i træningstur

Jesper Frost Rasmussen har i øvrigt selv deltaget i en træningstur på 63 kilometer tirsdag den 4. juni fra Rådhuset i Esbjerg på en rute, som bragte rytterne til blandt andet Tjæreborg, Store Darum, Gredstedbro, Gørding og Skads-Andrup og tilbage til Esbjerg.

- Vi cyklede en aften, hvor vejret var helt fantastisk og havde en skøn tur. Solen skinnede, og der var næsten ingen vind. Og så sluttede vi af med et måltid mad på Rådhuset, skænket af Salon Madonna ved én af deltagerne, Ulla Ritter. Jeg kunne såmænd godt selv tænke mig at cykle med til Paris, men det er uforeneligt med mit job som borgmester. Det er ikke nok at bruge en uge på turen, for der kommer jo også en del træningsløb i løbet af foråret plus nogle sociale arrangementer, fortæller Jesper Frost Rasmussen.

Apropos arrangementer, har Team Vestjylland for eksempel lige holdt en herlig aften på ECH Park, hvor de to fodboldlegender Stig Tøfting og Peter Graulund fortalte røverhistorier fra deres flotte karrierer på grønsværen. Alt overskuddet fra aftenen tilfaldt Børnecancerfonden.

Her er hele holdet fra Team Rynkeby Vestjylland og borgmester Jesper Frost Rasmussen fotograferet foran Esbjerg Rådhus inden en træningstur tirsdag den 4.juni. Foto: Per Benny Paulsen
Her er hele holdet fra Team Rynkeby Vestjylland og borgmester Jesper Frost Rasmussen fotograferet foran Esbjerg Rådhus inden en træningstur tirsdag den 4.juni. Foto: Per Benny Paulsen

Paris, er du parat

Med Jacob Haugaard og Birthe Kjær som forsangere og holdet fra Team Rynkeby Vestjylland som kor har de også været i studiet for at indspille en støttesang til fordel for Børnecancerfonden. Det foregik hos Lundgaard Studios 3 kilometer fra Vejen med tekst af Leif Fabricius og melodi af Knud Erik Smidt. Sangen hedder: Paris, er du parat.

Udover Børnecancerfonden støtter Team Rynkeby også Børnelungefonden via Skoleløbet, som foregår fredagen før påskeferien.

Team Rynkeby Vestjylland har samlet et anseligt beløb ind til Børnecancerfonden

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce