Sydbank sørger for nye shelters i Spandet

Carl Schneider og Egon Christensen sætter stor pris på, at Sydbank Ribes Mie Hedemann Schøler overrakte 25.000 kroner til FDF Spandet/Roager. Foto: René Aunsbjerg Fogh

Sydbank sørger for nye shelters i Spandet

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

FDF i Spandet/Roager har fået 25.000 kroner fra Sydbank Fonden til to nye shelters.

Spandet/Roager: Siden midt i 90'erne har FDF spejderne i Spandet/Roager kunnet sove i shelters på troppens udegrund i Spandet. Men de fire shelters er efterhånden slidt op, og derfor har foreningen søgt og fået 25.000 kroner til et par nye shelters fra Sydbank Fonden.

- Der er behov for nogle nye, der er mere venlige over for vores unge spejdere, forklarer Carl Schneider, der er tropleder i FDF Spandet/Roager.

Nu rives de eksisterende ned og dernæst vil Varming Savværk opføre to nye i lærketræ.

- Det er vores drøm at få fire shelters igen, men vi starter med to for at se, hvor meget de bliver brugt, siger Carl Schneider.

Både Carl Schneider og kredsleder Egon Christensen sætter pris på, at Sydbank bakker op om spejderne. Donationen blev overrakt af privatrådgiver Mie Hedemann Schøler fra Sydbank Ribe, og hun opfordrer andre til at søge om penge fra fonden.

- Det er en glæde at støtte FDF Spandet/Roager. Vi vil rigtig gerne støtte sådanne lokale projekter for at påskønne de lokale ildsjæle, siger hun.

Sydbank sørger for nye shelters i Spandet

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce