Vi bruger cookies!

jv.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.jv.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere

SuperBrugsen vil åbne fremtidens supermarked i Esbjerg

I cirka et halvt år har Esbjerg Storcenter været uden sin ankerlejer, en fullservice-dagligvarebutik. Nu åbner SuperBrugsen den 16. oktober. Arkivfoto

SuperBrugsen vil åbne fremtidens supermarked i Esbjerg

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Når SuperBrugsen den 16. Oktober åbner sin nye butik i Esbjerg Storcenter, hvor Kvickly tidligere lå, får Esbjerg et af Danmarks mest moderne supermarkeder.

Esbjerg: Der vil være gaver til de første 200 kunder, masser af smagsprøver dagen igennem og prominent besøg af selveste Hr. Skæg, kendt fra DR's børnekanal Ramasjang. Derudover vil der også blive disket op med unikke åbningstilbud.

Alt sammen sker den 16. oktober fra klokken otte om morgenen, når SuperBrugsen slår dørene op til sin nye butik i Esbjerg Storcenter, hvor Kvickly tidligere lå. Med butikken får Esbjerg et af Danmarks mest moderne supermarkeder, skriver Coop i en pressemeddelelse.

- Vi vil vise, at man både kan købe fødevarer i høj kvalitet med faguddannet betjening i pæne omgivelser og samtidig gøre en god handel, udtaler uddeler Mark Hansen i pressemeddelelsen.

Han kommer fra et job som uddeler i SuperBrugsen Bramming, og han har håndplukket et stærkt hold af erfarne medarbejdere, primært fra Kvickly og SuperBrugser i området.

Den nye forretning indeholder en række specialbutikker, der skal gøre indkøbsturen anderledes nem og mere spændende: Bageren, grønthandleren, slagteren, delikatessen og vinhandleren.

Det første man møder ud til centergangen er bageren, der udover frisk brød og kager også har sandwich og lette retter.

Butikken bliver noget mindre end den Kvickly, som er rykket ind til Broen Shopping, men med sine 2650 kvm. er den cirka tre gange så stor som f. eks en typisk discountbutik.

- Kunderne kommer til at opleve en meget dynamisk butik, hvor der altid sker noget nyt, både i form af nye udstillinger og særlige gode tilbud. For selv om vi har større udvalg og faguddannede medarbejdere, skal kunderne altid kunne gøre en god handel hos os, oplyser Mark Hansen.

Ny brugsuddeler er en gammel kending
Butikken i Esbjerg Storcenter kan blive et flagskib i kæden.
Mikkel Banke Karlsson, formatdirektør, SuperBrugsen
Nye butikker
  • Det sker i øjeblikket en del nyt på dagligvarefronten i Esbjerg.
  • I sidste uge åbnede Rema 1000 en ny dagligvarebutik i Sønderris, hvor Sønderris Centret tidligere lå.
  • Til november åbner Dagrofa-kæden en helt ny Meny i Hjerting Bycenter.

Et flagskib

Det er den selvstændige brugsforening, Foreningen Kvickly Varde, der står bag åbningen af SuperBrugsen i Esbjerg Storcenter. Foreningen Kvickly Varde er Danmarks næststørste brugsforening, og omfatter i alt 10 butikker i regionen og en række OK tankanlæg.

- Efter mange måneders planlægning og etablering, er vi både glade og stolte over at se resultatet af alt det hårde arbejde, som Mark og hans medarbejdere har lagt i projektet. Vi glæder os til at åbne Danmarks bedste madbutik, og til at byde kunderne velkommen i et af Danmarks mest moderne supermarkeder siger adm. direktør Michael Thygesen.

Mikkel Banke Karlsson med tital af formatdirektør hos SuperBrugsen oplyser, at han er stolt over samarbejdet med Kvickly Varde, og butikken i Esbjerg Storcenter kan blive et flagskib i kæden.

- Brugsforeningen har med deres resultater vist, at de tilhører eliten i dansk dagligvarehandel, og vi glæder os til samarbejdet i Esbjerg, siger direktøren.

Esbjerg Storcenter er i øjeblikket i færd med en relancering af centret, som blandt andet omfatter en ny, stor H&M med konceptet H&M Home. Ombygningen af centret ventes afsluttet omkring den 1. marts.