Ved et indbrud i en grillbar i Esbjerg er der kun blevet stjålet mad og drikke.
Esbjerg: En grillbar på Nyhavnsgade i Esbjerg havde indbrud mellem 20.15 lørdag og 10.30 søndag. Tyvene er dog kun gået efter madvarer. Der er taget to kasser kylling, to kasser vand, fire kasser cocio, tre kasser cola og to kasser cola zero.
- De her tyve har både været tørstige og sultne, fortæller vagtchef Søren Strægaard fra Syd- og Sønderjyllands Politi.
Tyvene har brudt en dør op for at komme ind i grillbaren.