Stort Esbjerg-selskab runder en milliard kroner i egenkapital

Henrik Uhd Christensen, adm. direktør, Viking Life-Saving Equipment er tilfreds med resultatet i årsrapporten for 2018. Overskud før skat blev på 154 mio. kr. og omsætningen rundede for første gang to mia. kr. PR-foto

Stort Esbjerg-selskab runder en milliard kroner i egenkapital

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

For første gang nogensinde overstiger Viking Life-Saving Equipments omsætning to milliarder kroner, ligesom egenkapitalen i selskabet nu har rundet svimlende en milliard kroner.

Esbjerg: Viking Life-Saving Equipment med hovedsæde i Sædding ved Esbjerg sejlede i 2018 efter to år med let vigende omsætning ud af sit dødvande.

Viking, der er en af Esbjergs mest betydningsfulde virksomheder og kronjuvelen i afdøde mæcen Tage Sørensens forretningsimperium, satte i 2018 hele to milepæle i milliardklassen.

Det viser den netop offentliggjorte årsrapport fra den verdensførende producent af redningsflåder og andet maritimt sikkerhedsudstyr.

For første gang rundede den familieejede virksomhed en egenkapital på en milliard kroner, ligesom det er første gang, Vikings omsætning runder to milliarder kroner. Forrige år var omsætningen på godt og vel 1,8 milliarder kroner.

Viking
Viking med hovedkontor i Esbjerg har fremstillet sikkerhedsudstyr siden 1960. Produkterne fremstilles i Danmark, Norge, Bulgarien, Grækenland, Kina og Thailand.Viking dækker det globale marked gennem udenlandske datterselskaber fordelt på 82 lokationer.

Vikings omsætning er siden 2012 øget fra 1,58 milliarder kroner til 2,02 milliarder kroner i 2018.

Siden 2012 har Viking akkumuleret et samlet overskud før skat på lidt mere end en milliard kroner.
Viking oplever, at markedet for udlejning af dragter til offshoreslyvning har momentum. PR-foto
Viking oplever, at markedet for udlejning af dragter til offshoreslyvning har momentum. PR-foto

Tilfreds med opkøb

I 2018 blev den norske producent af redningsbåde, Norsafe AS, erhvervet i Vikings største enkeltstående opkøb nogensinde, og fraregnet omkostninger til at integrere virksomheden og påvirkningen af omsætningen i årets sidste kvartal, er der fremgang i både omsætning og indtjening.

- Vi har været i stand til at levere vækst i både aktivitetsniveau og indtjening i den oprindelige Viking-forretning, og vi forventer at billedet vil være det samme for begge forretningsområder i 2019, siger administrerende direktør Henrik Uhd Christensen i en pressemeddelelse.

Norsafes salg af redningsbåde indgår i årets sidste tre måneder, og resultatet før skat blev på 155,4 millioner kroner, hvilket på baggrund af engangsomkostninger til opkøb og integration af Norsafe anses som tilfredsstillende. Året før landede Vikings resultat på 174 millioner kroner i overskud før skat.

Viking har i de senere år foretaget flere mindre opkøb for at kunne tilbyde en mere komplet pakke af sikkerhedsydelser. Med Norsafe, der udvikler og producerer redningsbåde og kraner af høj kvalitet til verdensmarkedet, har Esbjerg-virksomheden taget endnu større skridt i den retning, mener direktøren.

- Vi har længe været i markedet for at finde et opkøbsemne, der komplementerer vores forretningsmodel og møder kundernes behov, både i henseende til at dække bredt og kvalitet. Jeg er ikke i tvivl om, at det har vi fundet i Norsafe. Produktet passer ind, og vores syn på kvalitet, design, basal funktion og global tilstedeværelse er meget ens. Det går rigtig godt med at integrere de to virksomheder, og den logik, vi selv har set i konstellationen, synes at blive bekræftet af vores omgivelser, siger direktøren

Runder 2.000 ansatte

Vikings største kundesegmenter er fragtskibsmarkedet (cargo), passagerskibe og offshore, og de har i de senere år været kendetegnet af forskellig markedsudvikling. Alene inden for cargo bevæger udviklingen sig i flere retninger med usikkerhed påvirket af uroen om globale handelsaftaler. Også nybygningsmarkedet er fortsat under pres.

- Offshore er i bedring efter det bratte fald i olieprisen i 2014. Der er fremgang i dele af industrien, og vi ser tegn på, at efterspørgslen øges. Krydstogtmarkedet er fortsat i bedst gænge og har været det ubrudt i en lang årrække, siger Henrik Uhd Christensen.

Antallet af medarbejdere hos Viking voksede i 2018 også betragteligt som følge af opkøbet. Således gav Viking i gennemsnit beskæftigelse til 2.212 ansatte sidste år.

Stort Esbjerg-selskab runder en milliard kroner i egenkapital

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce