Større naturbrand i Marbæk Plantage

Torsdag var der brand i Marbæk Plantage. Billedet er fra en naturbrand i Grindstedområdet og har intet med den aktuelle brand at gøre. Arkivfoto: Rene Lind Gammelmark

Større naturbrand i Marbæk Plantage

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Tirsdag morgen bredte ilden sig fra en brændende bil til skovbunden i Marbæk Plantage, hvor op mod 500 kvadratmeter er brændt af.

Esbjerg: Op mod 500 kvadratmeter skov og krat er gået op i flammer i Marbæk Plantage.

Tirsdag morgen klokken 07 blev der ringet 112, da der blev opdaget flammer på Sønderhedevej.

- Da vi kom frem, så vi en brændende bil stå midt på vejen, og flammerne havde allerede spredt sig og fået fat i træer og græs, fortæller Jens Mølgaard, der er beredskabschef ved Sydvestjysk Brandvæsen.

15 brandfolk var og er stadig på opgaven, og ifølge Jens Mølgaard er der kommet kontrol over branden.

- Vi gik straks i gang med at overpøse træer og skovbund med vand i vindretningen, så ilden ikke kunne sprede sig yderligere, og først senere gik vi direkte på flammerne og gik i gang med at slukke ilden, fortæller Mølgaard om taktikken.

Da vi kom frem, så vi en brændende bil stå midt på vejen, og flammerne havde allerede spredt sig og fået fat i træer og græs.
Jens Mølgaard, beredskabschef ved Sydvestjysk Brandvæsen.

Tør skovbund

Han opfordrer folk til at holde sig væk fra området.

- Der er ingen personer eller fast ejendom, der er kommet noget til eller har lidt skade, og røgen er som sådan ikke farlig, men vi vil meget nødigt have biler til at holde i vejen for brandkøretøjerne, så folk bedes holde sig på afstand, siger beredskabschefen.

Han forklarer, at skovbunden er meget tør for tiden, og det er både årsagen til, at branden bredte sig hurtigt i begyndelsen, så op mod 500 kvadratmeter er blevet flammernes offer, og at der skal ekstra opmærksomhed på efterslukningen.

- Vi har helt sikkert en del arbejde foran os endnu. Jeg forventer, at vi bliver på stedet og efterslukker indtil langt ud på eftermiddagen, så vi er sikre på, at der ikke ligger noget og ulmer, som kan få ilden til at blusse op igen, siger Jens Mølgaard.

Han ved ikke, hvorfor der var ild i bilen, der stod midt på markvejen.

Større naturbrand i Marbæk Plantage

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce