Vi bruger cookies!

jv.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.jv.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere

Stærkt foredrag om demens på biblioteket

Vibeke Drevsen Bach holder foredrag om demens i Esbjerg den 5. februar 2018. Pressefoto

Stærkt foredrag om demens på biblioteket

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Esbjerg: Mænds Mødesteder i Esbjerg har fået foredragsholderen Vibeke Drevsen Bach til at komme til Esbjerg, og den 5. februar 2018 lægger hun vejen forbi Hovedbiblioteket i Nørregade.

Her vil hun i sit foredrag "Rejsen fra jorden til Månen" fortælle om sygdommen demens, som rammer flere og flere og som næsten samtlige danskere får berøring med på et eller andet tidspunkt i livet, enten som patient eller pårørende.

Foredraget er unikt på den måde, at Vibeke Drevsen Bach giver en sjælden indførelse i og forståelse for sygdommen og af de mennesker, der bliver ramt af sygdommen. Tilhørerne får en guide til at kunne være sammen med mennesker med demens, så det bliver positivt for alle parter. 

- Det er et foredrag, der oplyser på en måde, der ikke er set før, en oplevelse, som alle medarbejdere, pårørende og alle, der får berøring med demens bør opleve, siger Poul S. Sørensen, der er formand for Mænds Mødesteder i Esbjerg.

Prisen for at overvære foredraget er 100 kroner, og uden ekstra beregning kan man samtidig blive medlem af støtteforeningen til Mænds Mødesteder i Esbjerg. Foreningen arrangerer blandt andet foredrag, udflugter og fester og har til formål at hjælpe Mænds Mødesteder økonomisk.

Billetsalget er startet til foredraget med Vibeke Drevsen Bach den 5. februar klokken 15.30 2018 på Hovedbiblioteket i Esbjerg.