Sommerunderholdningen er i fare

Det er nu op til politikerne at afgøre, om sommerunderholdningen i Esbjerg, Ribe og Bramming skal bevares, eller om pengene skal omprioriteres. Arkivfoto: JV

Sommerunderholdningen er i fare

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Sommerunderholdningen for både børn og voksne er af direktionen i Esbjerg Kommune indstillet til lukning fra næste år. Nu er det op til politikerne, om de vil redde de populære gratis koncerter og arrangementer.

Esbjerg Kommune: Den kommunalt betalte sommerunderholdning for voksne i Byparken i Esbjerg og for børn samme sted samt i Ribe og Bramming er i fare for at forsvinde.

Direktionen har foreslået at nedlægge sommerunderholdningen og i stedet overføre pengene til Kulturpuljen. Der er 2020 afsat 462.800 kroner til sommerunderholdningen, og de penge skulle i stedet bruges til at forhøje Kulturpuljen, der i så fald ville vokse til cirka 1,1 millioner kroner.

Det er nu op til politikerne i Kultur & Fritidsudvalget at tage stilling til forslaget, og formand May-Britt Andrea Andersen (K) vil ikke frede sommerunderholdningen.

- Jeg tænker pragmatisk. Hvad er en kommunal kerneopgave? Er det vores opgave at arrangere gratis koncerter og underholdning? Hvis man i stedet førte pengene over i Kulturpuljen, kunne andre jo ansøge og eventuelt lave lignende arrangementer, så det ikke længere er på kommunale hænder. Jeg er godt klar over, at der er rigtig stor opbakning til sommerunderholdningen i Esbjerg, og det kan også være, at vi skal ind og kigge nærmere på, om der er dele af det, der skal bevares, og dele, der skal lukkes ned, siger udvalgsformanden.

Sagsfremstilling
Ifølge Connie Geissler var det en formulering i sagsfremstillingen, der var årsag til, at socialdemokraterne bad om at få sagen udsat.I direktionens indstilling hed det, at politikerne skulle tage stilling til en omprioritering af pengene fra sommerunderholdningen til Kulturpuljen, og at omprioriteringen skulle indgå i byrådets førstebehandling af budgettet.

Connie Geissler mener ikke, at det er en korrekt formulering og fremgangsmåde.

Hun mener, at politikerne i K&F-udvalget alene skal træffe afgørelsen.
Sommerunderholdningen for børn plejer at trække masser af danseglade børn med forældre og, bedsteforældre til.  Arkivfoto: Chresten Bergh.
Sommerunderholdningen for børn plejer at trække masser af danseglade børn med forældre og, bedsteforældre til. Arkivfoto: Chresten Bergh.
Foto: CHRESTEN BERGH

A siger nej

Hvis sommerunderholdningen skal lukkes ned, bliver det ikke med socialdemokratiske opbakning, siger Connie Geissler, der er medlem af Kultur & Fritidsudvalget.

- Vi har diskuteret det i vores gruppe, og vi er helt enige om, at sommerunderholdningen skal bevares. Det er et rigtigt godt tilbud, og der kommer hvert år masser af mennesker i Byparken, både til børnearrangementerne og underholdningen for de voksne, og det er også populært i Ribe og Bramming. Vi vil ikke risikere, at pengene går til helt andre ting, hvis pengene bliver ført over i Kulturpuljen, hvor alle som udgangspunkt kan ansøge. Så vi i Socialdemokratiet siger nej til at lukke sommerunderholdningen, fastslår Connie Geissler.

Der er to socialdemokratiske medlemmer af Kultur- & Fritidsudvalget, og de bad på det seneste udvalgsmøde, hvor sagen skulle have været drøftet, om at få sagen udsat til næste møde.

Sommerunderholdningen er i fare

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce