Søskende får udvidet fordel i dagtilbud


Søskende får udvidet fordel i dagtilbud

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Børn & Familieudvalget i Esbjerg Kommune udvider søskendefordelen i kommunale og selvejende dagtilbud.

Esbjerg: Det skal være lettere for forældre at få plads til deres børn i det samme kommunale eller selvejende dagtilbud, og derfor har Børn & Familieudvalget i Esbjerg netop besluttet at udvide fordelen for søskende. Konkret betyder det, at børn kan komme ind i den samme daginstitution eller dagpleje som deres søskende før andre børn på ventelisten.

Det fremgår af en pressemeddelelse fra kommunen.

Forslaget om at justere søskendefordelen kommer fra et af kommunens syv dagtilbudsområder og har været til høring i daginstitutionernes og dagplejens forældrebestyrelser, der bakker positivt op om tiltaget.

Venteliste i et halvt år

Indtil nu har retningslinjerne for søskendefordel været formuleret sådan, at pladsanvisningen i videst muligt omfang tager hensyn til, at søskende kan komme i det samme dagtilbud. Med de nye retningslinjer kan søskende komme ind, hvis der er plads, også selv om andre børn har stået på ventelisten i længere tid. Hvis flere børn med søskende i dagtilbuddet står på venteliste, går den ledige plads til det barn, der har været skrevet op i længst tid.

Søskendefordelen forudsætter dog, at barnet har været skrevet på ventelisten i mindst et halvt år, og forældrene skal tage imod en ledig plads tre måneder før eller efter, at barnet har brug for den.

Som et led i justeringen af retningslinjerne ophæves også begrænsningen på 30 ekstra pladser, der siden 2012 har fungeret som en buffer forbeholdt søskende og børn med særlige behov på 0-2 år, og det åbner for, at flere børn kan komme ind i dagtilbuddene med søskendefordel.

Søskende får udvidet fordel i dagtilbud

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce