Skiltning og parkering topscorere blandt høringssvar om Ribes trafik

Trafikken på Ribes domkirkeplads er et af de emner, der diskuteres og kommenteres flittigt i de 38 høringssvar, Esbjerg Kommune har fået til deres debatoplæg for fremtidens trafik i det centrale Ribe. Arkivfoto: Orla Lund

Skiltning og parkering topscorere blandt høringssvar om Ribes trafik

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Efter en lang høringsfase skal man hos Esbjerg Kommune se nærmere på 38 svar vedrørende kommunens debatoplæg om trafik og parkering i Ribe. Langt størstedelen af høringssvarene omhandler skiltning og parkering.

Ribe: Efter en høringsperiode på tre måneder er Esbjerg Kommunes teknik og byggeudvalg nu klar til for første gang at diskutere de mange indlæg, der er kommet ud fra det oplæg, Esbjerg Kommune i efteråret udarbejdede med henblik på at få løst de trafikale udfordringer i det centrale Ribe.

Teknik & byggeudvalget vedtog 15. december 2017 at sende rapporten "Trafik og parkering i Ribe - debatoplæg" i offentlig høring, efter at det var blevet gennemgået og drøftet på et temamøde den 16. november 2017 med interessenter fra Ribe by, og når udvalget mødes fredag 18. maj, så lyder punkt 6 på dagsordenen, at høringens 38 indkomne svar skal drøftes.

Skiltning og parkering er topscorerne blandt svarene, og det overrasker ikke Anders Rohr Jørgensen (V) fra teknik & byggeudvalget, som selv er bosiddende i Ribe, og som har brugt de seneste aftener på at læse de mange høringssvar igennem.

- Det er nogenlunde som jeg regnede med, selv om det overrasker mig lidt, at der ikke er flere svar om stelere (pullerter, red.). Især om parkering synes jeg der er mange gode pointer, og ved at lytte til dem tror jeg vi kan løse mange ting, siger Anders Rohr Jørgensen, der ærgrer sig over, at man ikke kan få effekten af den kommende elektroniske parkeringshenvisning med, inden man nu skal tage en vigtig beslutning om fremtidens trafik i Ribe.

Høringssvar
Høringsperioden sluttede 1. april 2018, og Esbjerg Kommune har i alt modtaget 38 høringssvar. Mange svar berørte flere emner, og herunder ses de emner, der var kommenteret mest:Parkering: 32 svar Skiltning: 27 svar For restriktioner af biltrafik i bymidten: 6 svar Imod restriktioner af biltrafik i bymidten: 8 svar Hastighed: 8 svar Øvrige: 9 svar

Restriktioner i bymidten

En væsentlig del af debatten har omhandlet kommunens forslag om, hvorvidt man skal opstille pullerter ved flere indfaldsveje til det centrale Ribe, men der er næsten lige så mange, der er for restriktioner af biltrafikken i Ribes bymidte, som der er svar imod restriktioner.

Otte høringssvar er imod, mens seks er for, og her er argumenterne blandt andet, at trafikken og de mange parkerede biler er ødelæggende for den gamle og æstetiske bydel. Andre nævner, at det med Ribes størrelse ikke bør give problemer at indføre restriktioner og henvise til parkeringspladser udenfor den indre by. Selvom blot otte svar går decideret imod restriktioner, så dækker disse blandt andet over en indsamling af 1500 underskrifter imod restriktioner, hvor især byens erhvervsliv er imod. En generel ting er, at høringssvarene som sådan ikke er imod en begrænsning af trafikmængden, men at pullerter ikke er den rigtige løsning, hvorimod en ensretning foreslås som alternativ, og Anders Rohr Jørgensen ser frem til fredagens udvalgsmøde, hvor man fra kommunens forvaltning får en grundig gennemgang af de mange høringssvar.

- Jeg er spændt på forvaltningens udlægning, og hvad de vil anbefale som den rigtige løsning for Ribe. Efter orienteringen tager vi det ud i de politiske grupper, og jeg forventer, at vi ved et af de kommende udvalgsmøder skal tage en politisk beslutning om, hvordan vi løser problemerne i Ribe. Vi ved godt, at ikke alle kan blive tilfredse, men vi vil tilgodese flest muligt og træffe en god beslutning ud fra de høringssvar, vi har fået, siger Anders Rohr Jørgensen.

Skiltning og parkering topscorere blandt høringssvar om Ribes trafik

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce