Vi bruger cookies!

jv.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.jv.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere

Skilsmisse i familien? Bedsteforældrene bliver også ramt

En skilsmisse får stor betydning; ikke kun for børnene og deres forældre - bedsteforældrene rammes også. Det kan man høre mere om i et foredrag i Esbjerg, tilbudt af ÆldreSagen. Arkivfoto

Skilsmisse i familien? Bedsteforældrene bliver også ramt

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Esbjerg: ÆldreSagen i Esbjerg har inviteret advokat og familieterapeut Birgitte Dejgaard til at holde et foredrag om "Børnenes åndehul" i forbindelse med skilsmisser.

Det er ikke kun skilsmissens umiddelbare aktører, der bliver berørt. Ofte kommer bedsteforældre til at miste kontakten til børn, svigerbørn og ikke mindst børnebørn.

- Vil du bedre kunne forstå, hvad både forældre og børn går igennem i forbindelse med skilsmissen? Vil du gøre dit til at bevare den gode kontakt med dem, du holder af, som er fanget i sorg, savn og krise efter skilsmissen, og vil du gerne kunne være den støtte, der er brug for? Så mød op mandag den 20. november klokken 15-17 i ÆldreSagens lokaler, Kongensgade 121 i Esbjerg, lyder opfordringen fra Hanne Meyer, som er formand for den lokale Ældre Sags-komité.

Hun tilføjer, at foredraget er gratis og åbent for alle interesserede - uanset alder.