Sejlrenden til Sønderho har fået en million kroner mere

Uddybningsarbejdet udføres med to amfibiegravemaskiner. Maskinen til højre styrer en cuttersuger, der pumper sand og vand ud igennem et 400 meter langt rør. Maskinen til venstre styrer røret, så sandet bliver lagt i en lav banke langs kysten. Privatfoto

Sejlrenden til Sønderho har fået en million kroner mere

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Gravemaskinerne er godt i gang med at skabe passage til Sønderho Havn. Og endnu en stor donation bringer det samlede tilskud op på 3,55 millioner kroner.

Sønderho: Efter en pause mellem jul og nytår er arbejdet med at uddybe sejlrenden til Sønderho i gang igen - og i denne måned har projektet fået tilsagn om 1 million kroner i tilskud fra Den A.P. Møllerske Støttefond.

Det samlede tilskud til uddybning af sejlrenden er nu 3,55 millioner kroner, hvilket er tilstrækkeligt til at uddybe sejlrenden helt til Sønderho. Tilskudsgiverne er SE Vækstpulje, Villemoes Holding, Nordea fonden, Sportgoodsfonden og Den A. P. Møllerske Støttefond.

Entreprenøren Nr. Nebel Entreprenørforretning har haft nogle tekniske problemer, men firmaet forventer, at de når at uddybe renden forbi vandskellet ved Fuglsand og gerne helt til Sønderho i denne vinter fortæller formand for Sønderho Havn Støtteforening, Anders Bjerrum, i en pressemeddelelse.

For at nå så langt som muligt, reduceres rendebredden fra 15 til 10 meter på en del af strækningen. Småbåde vil kunne sejle til og fra Sønderho til sommer, hvilket vil skabe liv i havnen. Der bliver dog ikke plads til, at bådene kan ligge for svaj i den smalle sejlrende, så for at skaffe plads til bådene er det planen at fortsætte med uddybning af havnebassinet i vinteren 2019-2020.

Sønderho Havn Støtteforening er i øvrigt vært for næste fællesspisning i Sønderho Forsamlingshus 1. marts. Menuen står på skipperlabskovs og lagkage, og man kan købe billetter i Brugsen.

Sejlrenden til Sønderho har fået en million kroner mere

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce