Seje søstre så pistolmanden

Den 21-årige tiltale i sagen om skud i en frisørsalon i Esbjerg afgav tirsdag en noget usammenhængende forklaring. Arkivfoto: JV

Seje søstre så pistolmanden

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Tre søstre, der var til stede i den esbjergensiske frisørsalon, hvor der i januar blev affyret skud, så gerningsmanden. Og en af dem har undervejs i sagen peget på den tiltalte 21-årige.

Esbjerg: Den 21-årige mand, der er tiltalt for forsøg på manddrab i en frisørsalon i Esbjerg, fik ikke forbedret sin sag, da han selv, frisøren og tre søstre, der havde været til stede, tirsdag afgav forklaring ved Retten i Esbjerg.

- Jeg var hjemme ved mine forældre hele den dag. Efter klokken 20.00 gik jeg ned på tanken for at købe noget at drikke, og så gik jeg hjem igen, fortalte den 21-årige om sin færden på dagen for skudepisoden, der fandt sted klokken 19.45.

Han blev anholdt i en lejlighed på Stengårdsvej omkring klokken 02.00 om natten, og der blev fundet krudtpartikler på hans hænder. Det har han haft svært ved at forklare, men i sin forklaring tirsdag kom han selv med et gæt.

- På vej hjem fra tanken mødte jeg tre venner og gav dem knus og kram, det kan have været i den forbindelse, det er kommet på mine hænder, forklarede han.

Selv om han har siddet varetægtsfængslet i ti måneder og er blevet afhørt mange gange, har han aldrig nævnt det møde, og det undrede senioranklager Lars Viereck, der gerne ville vide, hvem han havde mødt, og hvorfor han ikke havde fortalt det før.

- Pas, lød det korte svar.

Sagen kort
Den 5. januar 2018 blev der affyret to skud i en frisørsalon i den østlige del af Esbjerg.Ingen personer blev ramt.

Politiet har anholdt og sigtet en 21-årig mand for forsøg på manddrab.

Skuddene var efter politiets mening rettet mod en bestemt person i salonen.

Episoden var efter politiets mening en del af den verserende bandekonflikt i Esbjerg.

Sagen fortsætter onsdag med afhøring af ti vidner.

Endnu en gang pas

Han betragter ikke sig selv som en del af det, som politiet kalder Stengårdsvej-gruppen.

- Det er ikke en bande. Vi går ikke med rygmærker eller pistoler. Vi er en flok venner, der er vokset op sammen. Vi hænger ud sammen og spiller kort, backgammon og andre spil sammen, sagde den 21-årige i retten.

- Du har tidligere til politiet og i grundlovsforhør forklaret, at du hører til ST-Gruppen, og at du godt kender til rivaliseringen mellem Stengårdsvej og gruppen i Kvaglund, hvorfor siger du noget andet her i dag?, spurgte Lars Viereck.

- Pas, lød svaret igen fra den anklagede.

Nu kommer de

Indehaveren af salonen gav en detaljeret forklaring af, hvad der var sket.

Tre mænd havde været i salonen samtidig med tre søstre. Mændene havde virket nervøse og på vagt, og pludselig råbte en af dem: "Nu kommer de".

En maskeret mand havde åbnet døren og havde skudt mod den af de tre mænd, der var ved at blive klippet, men han var allerede i løb mod baglokalet og blev ikke ramt. Gerningsmanden havde trukket sig ud og havde skudt gennem ruden, inden han flygtede i en ventende bil.

Frisøren har beskrevet gerningsmanden som en høj, yngre mand med somalisk udseende.

Samme beskrivelse af forløbet og gerningsmanden gav to af de tre søstre, der havde været til stede ved episoden. En af søstrene navngav lige efter episoden gerningsmanden som den 21-årige tiltalte, som hun og søstrene kendte i forvejen.

Den af søstrene, der befandt sig i baglokalet og ikke så episoden, afleverede en ordentlig bredside til de tre mænd i salonen.

- To af dem var i baglokalet og greb et lille bord og brugte det som skjold foran sig. Jeg var højgravid, og råbte, at de var nogle svin, når de beskyttede sig selv i stedet for mig. Så stak de alle tre af, og kort efter kom en mand kørende til salonen. Han sagde, at vi ikke skulle sige noget om det her og ikke nævne navne overhovedet. Jeg blev så sur og svarede, at vi fortæller, hvad vi har set. Jeg hader det her bande-halløj, alt det tys-tys og alle de løgne, fortalte hun i retten

Seje søstre så pistolmanden

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce