Vi bruger cookies!

jv.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.jv.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere

Se billederne: Bramming gav løberne bly i benene

Koldt vand er sagen, når man som 6-årige Valdemar Skøtt har brug for akut nedkøling efter en varm løbetur på 4,2 kilometer. Fotograf: André Thorup

Se billederne: Bramming gav løberne bly i benene

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

I alt 178 løbere brugte søndagen på at få godt med bly i benerne, da der var Skechers GoRun 2017 i Bramming.

Bramming: Nogle tog en enkelt, andre tog to og så var der dem, der tog 10 omgange af den 4,2 kilometer lange rute, da der søndag var Skechers GoRun 2017 i Bramming.

Selvom turen fik sveden til at pible og benene til at syre, nåede stort set alle 173, mere eller mindre trætte, deltagere over målstregen. Alle akkompagneret af både high-fives og hujen fra tilskuerne.

- Benene er godt nok lidt trætte nu, konstaterede Torben Vad Nissen, der med tiden 3 timer, 18 minutter og 42 sekunder kom i mål som den første på maratondistancen.

- Men nu er det også tredje weekend i streg, jeg løber maraton, tilføjede han, som forsvar for de trætte ben.

Skechers GoRun 2017
I alt fire distancer var i udbud til søndagens motionsløb. Der var 97, der havde valgt at løbe 4,2 kilometer, 47 løb 8,4 kilometer, 20 valgte at løbe (eller gå) et halvmaraton, mens ni løbere gennemførte et maraton.Løbet er arrangeret af Bramming IF Motion og sponsoreret af Skechers.

Nye distancer - bred appel

Sidste år var Bramming IF Motions debut med den nye, mere familievenlige udgave af motionsløbet, der førhen har været forbeholdt de lidt mere ekstreme løbere med distancer på op mod 100 kilometer. Håbet med årets løb var derfor, at man også kunne lokke for eksempel skolerne til at trække i løbetøjet. Deraf den lidt mindre intimiderende rute på 4,2 kilometer.

- Det er faktisk lykkedes rigtig fint. Vi har blandt andet et hold med på 39 mand fra 4. A på Fortunaskolen afdeling Gabelsvej, siger Per Bromerholm, løbsansvarlig, der glædede sig over det høje antal deltagere.

Kobberbryllup og vandrelaug

Blandt dagens løbere var også et kobberbrudepar. Finn Lauritzen og Tove Hansen havde nemlig, måske lidt ukonventionelt, valgt at fejre deres kobberbryllup med en løbetur.

- Vi begge aktive løbere og frivillige i klubben og når nu vi alligevel holdt alligevel festen lørdag, så kunne vi da ligeså godt deltage. Vi har inviteret hele familien med, fortalte kobberbrudeparret, hvis niecer, Mia og Louise Hvarre, kom ind som de første på den 4,2 kilometer lange rute.

Dagens langsomste blev uden sammenligning en lettere dynamisk kvartet fra Sjælland, der havde kastet sig ud i en halvmaraton-distance på gåben.

- Vi troede egentlig, det var et gåmaraton. Det var først, da vi havde kørt 250 kilometer fra Holbæk til Bramming, at vi opdagede, at det rent faktisk var et motionsløb med tryk på løb. De kommer nok til at vente lidt på os oppe ved målstregen, lød det grinende fra Tina og Henrik Mortensen, der gik sammen med venneparret Marianne og Henrik Sørensen.

- Det lever vi nok med, beroligede løbsansvarlig Per Bromerholm.