Samarbejdsvanskeligheder: Ekstern konsulent skal skabe fred i politisk udvalg

Borgmester Jesper Frost Rasmussen og kommunaldirektør Rikke Vestergaard er enige om, at der skal forsøges med en eksterne konsulent til samarbejdsvanskelighederne i Børn & Familieudvalget. Mandag sagde udvalget selv ja til konsulenten. Arkivfoto: Martin Ravn

Samarbejdsvanskeligheder: Ekstern konsulent skal skabe fred i politisk udvalg

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Arbejdsmiljøet i Børn & Familieudvalget er så betændt, at Esbjerg Kommune har indkøbt en konsulent, der skal sikre et ordentligt samarbejdsklima mellem politikerne indbyrdes og i forholdet til forvaltningen.

Esbjerg Kommune: Samarbejdet i Børn & Familieudvalget er nu så belastet, at borgmester Jesper Frost Rasmussen (V) og kommunaldirektør Rikke Vestergaard i fællesskab er blevet enige om at hyre en ekstern konsulent med erfaring inden for rådgivning af politikere og embedsmænd i den kommunale sektor.

Konsulenten skal gennem samtaler med både politikere og embedsfolk forsøge at stable et tåleligt samarbejdsforum på benene i udvalget, der har haft problemer stort set fra begyndelsen af byrådsperioden.

Ifølge JydskeVestkystens oplysninger er beslutningen truffet på baggrund af flere klager fra medlemmer i det syv personer store udvalg, og den kommunale udgift ligger i omegnen af 30.000 kroner. Ifølge borgmester Jesper Frost Rasmussen (V) er der ikke indkøbt konsulent til at bistå andre udvalg.

Udvalget
Børn & Familieudvalget består af syv politikere. Udvalgsformanden er Diana Mose Olsen fra SF, og derudover sidder der tre Venstrefolk, nemlig Kurt Bjerrum, Jakob Lose og Britta Bendix. Socialdemokratiet er repræsenteret ved Mussa Utto, Dansk Folkeparti ved Susanne Dyreborg og De Radikale ved Anne Marie Geisler Andersen.

Udfordringer

- Beslutningen er truffet, fordi Børn & Familieudvalget har nogle problemer, der ikke kan håndteres internt i udvalget. Udvalget har igennem længere tid haft nogle meget lange møder og nogle udfordringer med at have en god samarbejdsform - både udvalgsmedlemmerne imellem og med embedsmændene. Det her er et forsøg på at få skabt et godt samarbejdsklima efter de henvendelser, både Rikke Vestergaard og jeg har fået, siger Jesper Frost Rasmussen.

Hvori består problemet?

- Der er nogle ting, som er kommet skævt fra start, og det er uholdbart, når et politisk udvalg ikke fungerer - både i forhold til politikerne indbyrdes og i forholdet mellem politikere og embedsmænd. Nu forsøger vi at sætte en neutral, erfaren person på, så vi kan få skabt et godt arbejdsklima.

Men ligger problemet hos forvaltningen eller hos politikerne?

- Det er trods alt ikke nogle grønne embedsmænd, der er på det udvalg. Jeg sad jo selv i Børn & Familieudvalget i forrige byrådsperiode, og embedsmændene er bestemt ikke uvante med et krævende udvalg, ligesom formanden også er den samme. Og i forhold til samarbejdet mellem de daværende politikere indbyrdes, ja, så havde vi da nogle drøftelser og ting, vi ikke var enige om inden for forskellige emner, men det håndterede vi uden problemer og fandt løsninger.

Drænet for energi

Børn & Familieudvalget har i den nye byrådsperiode haft udskiftning på alle pladser - undtagen på udvalgsformandsposten, som Diana Mose Olsen (SF) sidder på i sin anden periode. Hun erkender uden videre, at samarbejdet ikke fungerer:

- Jeg har sagt ja til at forsøge med en konsulent, for jeg har brug for, at vi får et udvalg, der fungerer, og det gør det ikke. Hvis jeg selv havde en snuptagsløsning, havde jeg brugt den. Jeg tror, der er flere udvalgsmedlemmer og embedsmænd, der forlader udvalgsmøderne og føler sig drænet for energi hver gang. Konsulenten skal forsøge at sikre, at alle får plads og rum, og at der holdes en ordentlig tone fra alle - der er forskel på at være konstruktiv-kritisk og så at være krigerisk. Vi er nødt til at have et udvalg, hvor kommunale medarbejdere, administrativ ledelse og politikere kan holde ud at være, og her har vi som politikere det største ansvar - ikke blot i forhold til udvikling af den politiske retning, vi ønsker, men også almindelige drift af daginstitutioner og skoler med videre.

Samarbejdsvanskeligheder: Ekstern konsulent skal skabe fred i politisk udvalg

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce