Vi bruger cookies!

jv.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.jv.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere

S-veteran kårede officielt kommunens nye borgmester

Esbjerg Kommunes borgmester frem til 1. januar, Johnny Søtrup (V), fulgte med fra tilhørerpladserne, da byrådets nestor, Hans Erik Møller (S), ledede de første minutter af det nye byråds konstituerende møde, inden han overdrog borgmesterstolen til den kommende borgmester, Jesper Frost Rasmussen (V). Sidstnævnte takkede Hans Erik Møller og gav ham en stor del af ansvaret eller æren for, at "jeg er den politiske person, jeg er i dag". Det skete med henvisning til, at Hans Erik Møller var udvalgsformand i det første politiske udvalg, Jesper Frost Rasmussen blev indsat i for otte år siden, da han var nyvalgt. Da der ikke - så formelt skulle der spørges - var andre forslag til borgmester end Jesper Frost Rasmussen, veg spøgefuglen Hans Erik Møller byrådets fornemste plads, selv om det, som han udtrykte det, "egentlig er en ret behagelig stol at sidde i". Foto: Chresten Bergh

S-veteran kårede officielt kommunens nye borgmester

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Byrådspolitikerne er nu placeret i de forskellige politiske udvalg, ligesom partierne har udpeget repræsentanter i råd, nævn, kommissioner og bestyrelser. Det skete på et konstituerende møde onsdag aften, hvor Esbjerg Kommunes nye borgmester også blev officielt udpeget.

Esbjerg Kommune: Det var byrådets nestor, socialdemokraten Hans Erik Møller, der med ikke færre end 28 års kommunalpolitisk arbejde bag sig ledede det nye byråds konstituerende møde onsdag aften. Efter mødets første punkt blev det officielt, at borgmesteren for Esbjerg Kommune per 1. januar og for de kommende fire år hedder Jesper Frost Rasmussen (V), og Hans Erik Møller hængte symbolsk borgmesterkæden om Jesper Frost Rasmussens hals. 

- Den tynger lidt, kan jeg mærke. Men det er også et stort ansvar og en stor tillid at leve op til, smilede Jesper Frost Rasmussen. 

 

AMU og klagenævn

Men det er ikke blot de nye, politiske udvalgs sammensætninger, der er på plads - det er også de eksterne råd, nævn og bestyrelser, som partierne har skullet udpege repræsentanter til. 

Til bestyrelsen for AMU Vest er Liberal Alliances Peter Nikolajsen udpeget. Institutionens formål er at udbyde erhvervsrettet grund- og efteruddannelse samt anden uddannelse og undervisning.  

Beboerklagenævnet, der afgør tvister mellem udlejer og lejer i almene boligorganisationer, består af en formand og to andre medlemmer samt stedfortrædere, som udpeges af byrådet efter indstilling fra henholdsvis de almene boligorganisationer, derhar afdelinger i kommunen, og de større lejerforeninger i kommunen. Formand er cand.jur. Nina Lindhardt og stedfortræder er cand.jur. Hans Christian Rosendal. Udlejerrepræsentant er Knud Jager Andersen, der får to stedfortrædere, nemlig Willy Frederiksen ogJohn Jacobsen. Lejerrepræsentant er John Lennart Folling Smidt, mens Arne Rehné og Per Benny Paulsen er stedfortrædere. Socialt sagkyndig er Ole Mortensen, mens Birthe Paarup Andersen er hans stedfortræder. 

Til Den fælles Beredskabskommission for Esbjerg, Fanø og Varde kommuner er der fra Esbjerg Byråds side udpeget borgmester Jesper Frost Rasmussen (V) og  byrådsmedlem Jørgen Ahlquist (S). 

Bevillingsnævn og legat

Bevillingsnævnet kommer fra 1. januar 2018 til at bestå af følgende medlemmer: Politidirektøren, Henrik Vallø (Borgerlisten), Freddy Hyldgaard (DF), Rasmus Rasmussen (S), Sabrina Christiansen (EL), Jacob Rand Jensen - repræsentant for HORESTA, Karsten Vestergaard, repræsentant for 3F, en observatør samt Bjarne Moos, der er sagkyndigt medlem.

Til Breinholt og hustrus legat, der uddeler midler til værdigt trængende konfirmander, der er hjemmehørende i Esbjerg Kommune, udpeges byrådsmedlemmerne Hans Erik Andersen (V) og Sarah Nørris (EL). Legatet bestyres af Esbjerg Kommunes sognepræster og residerende kapellaner samt to af byrådets medlemmer.

Til Byggesocietetet Esbjerg Kreds, der er en interesseorganisation, hvis formål er at varetage den samlede bygge- og anlægssektors interesser i Sydvestjylland bestående af Varde, Esbjerg og Tønder kommuner og tilstødende geografiske områder på tværs af faggrænser og specialorganisationer, udpeges ejendomschef Carsten Schlein. 

 

Bestyrelsesposter

Til Børn- og unge-udvalget, det såkaldte tvangsfjernelsesudvalg, skal byrådet udpege to medlemmer. Udvalget består derudover af en byretsdommer og to pædagogisk-psykologisk sagkyndige. Formand bliver Venstres Karsten Degnbol med Anders Rohr Jørgensen (V) som stedfortræder. Medlem bliver byrådsmedlem Hans Erik Møller (S) med Jørn Boesen Andersen (SF) som stedfortræder. 

Til bestyrelsen for CSV-Esbjerg (Center for specialundervisning for voksne, red) har byrådet udpeget Kirsten Gaulshøj (DF) med Danni Steiness (DF) som stedfortræder og Ulla Koman (S) med Nini Oken (S) som stedfortræder. 

Til bestyrelsen for Daghøjskolen Sydvestjylland Esbjerg er Ketty Christoffersen (V) udpeget. 

Til bestyrelsen for Den Ny Opera er byrådsmedlemmerne Olfert Krog (DF) og Hans Erik Møller (S) udpeget. Deres stedfortrædere er henholdsvis Hans Erik Andersen (V) og Michael Harbøll (S).

Til Deponi Syd (Deponiselskabet Region Syddanmark Vest I/S, red.), der håndterer deponeringsegnet affald, er byrådsmedlem Kurt Bjerrum (V) udpeget med Anders Rohr Jørgensen (V) som stedfortræder. 

Til Deponiselskabet Bobøl I/S, der er en interessentskabsaftale mellem Esbjerg, Varde og Vejen kommuner om fælleskommunalt affaldssamarbejde, er byrådsmedlem Kurt Bjerrum (V) udpeget med Alex Sørensen (V) som stedfortræder. 

Grønt råd og Din forsyning

Det grønne råd, der skal skabe dialog mellem foreninger, erhvervsliv og Esbjerg Kommune og rådgiver kommunen om principielle spørgsmål inden for miljø- og naturbeskyttelse samt andre opgaver i relation til planlægning og administration af det åbne land, får Kurt Bjerrum (V) som formand og Sarah Nørris (EL) som medlem. Stedfortræderne er henholdsvis Hans K. Sønderby (DF) og Søren Heide Lambertsen (S).

Til bestyrelsen for Digterhjemmet i Sønderho - en ejendom, der anvendes til midlertidig og vederlagsfri beboelse for forfattere, er Kurt Bjørndal (K) og Jørgen Ahlquist (S) udpeget. 

Til Din Forsynings bestyrelse er byrådsmedlem Henning Ravn (V) udpeget som næstformand, mens menige medlemmer er borgmester Jesper Frost Rasmussen (V) og byrådsmedlem Mussa Utto (S). 

Ekspropriations- og taksationskommissionerne skal også have udpegne medlemmer. Kommissionerne afgør erstatningsspørgsmål i forbindelse med statens eller koncessionerede selskabers ekspropriation af fast ejendom. Ekspropriationskommissionen er 1. instans og taksationskommissionen er 2. instans i sagsbehandlingen. Medlem af førstnævnte bliver Peder Tørnqvist (K) og medlem af taksationskommissionen bliver Poul-Erik Hansen (S). 

Gymnasium og EEU

Til repræsentantskabet for Energnisten (tidligere L90, red.), som er et fælleskommunalt interessentskab, hvis overordnede formål er at sikre en tilstrækkelig forbrændingskapacitet for de 16 kommuner, der er med, udpeges Henning Ravn (V) med Alex Sørensen (V) som stedfortræder. 

Esbjerg Erhvervsudvikling, der har til formål at fremme erhvervs- og turismeudviklingen i Esbjerg og Fanø kommuner, har en bestyrelse på mellem 13 og 15 medlemmer.  Borgmestrene fra Esbjerg og Fanø kommuner er medlemmer, men derudover skal Esbjerg Byråd udpege ét medlem. Det bliver Sarah Nørris (EL).

Til bestyrelsen for Esbjerg Forberedende Erhvervsskole har byrådet udpeget Britta Bendix (V) med Anders Rohr Jørgensen (V) som stedfortræder. 

Til bestyrelsen for Esbjerg Gymnasium & HF er Ingelise Terkildsen udpeget. 

Til bestyrelsen for Esbjerg Ensemble er Knud Anders Gorritzen (V) og Michael Harbøll (S) udpeget. 

Esbjerg Havn og byfonden

Bestyrelsen for Esbjerg Havn varetager selvstændigt den overordnede ledelse af havnens drift, vedligeholdelse og eventuelle nye anlæg, inden for de af byrådet fastsatte økonomiske rammer og øvrige retningslinjer. Havnebestyrelsen består af syv-ni medlemmer, der vælges af byrådet med undtagelse af to medarbejderrepræsentanter, der vælges blandt medarbejderne i Esbjerg Havn. Byrådet skal udpege to medlemmer, hvoraf det ene medlem skal være den til enhver tid siddende borgmester. Det bliver derfor Jesper Frost Rasmussen (V) og dernæst byrådsmedlem John Snedker (S). 

Til bestyrelsen for Esbjerg Kommunes Biblioteker  er byrådsmedlemmerne Hans-Erik Andersen (V) og Connie Geissler (S) udpeget med henholdsvis Henning Ravn (V) og Jørgen Ahlquist (S) som stedfortrædere. 

Til Esbjerg Kommunes Byfond er Karen Sandrini (S), formand for Plan & Miljøudvalget, og Maria Høj Pedersen (Borgerlisten) udpeget. 

Til bestyrelsen for Esbjerg Kulturskole er Rasmus Sømod (K) udpeget med May-Britt Andrea Andersen (K) som stedfortræder. 

Til bestyrelsen for Esbjerg Kunstmuseum er Carsten Møller (V) udpeget. 

 

Ungdomsskole og museum

Esbjerg Købstads Jubilæumsstiftelses bestyrelse består af fem personer, der alle skal udpeges af byrådet. Borgmesteren er født formand for bestyrelsen for stiftelsen, hvis lejligheder anvendes til fribolig for ældre og agtede borgere i Esbjerg.Bestyrelsen ser fremover således ud: Jesper Frost Rasmussen (V), Anette Hyldgaard (DF), Maiken Huglstad Pedersen (Nye Borgerlige), Poul-Erik Hansen (S) og Ulla Koman (S).

Til bestyrelsen for Esbjerg Seminariums Uddannelsesfond er Jesper Frost Rasmussen (V) udpeget med Britta Bendix (V) som suppleant, og Søren Heide Lambertsen (S) med Ulla Koman (S) som suppleant. 

Til bestyrelsen for Esbjerg Ungdomsskole skal Esbjerg Byråd udpege to medlemmer. Det bliver Britta Bendix (V) og Mussa Utto med henholdsvis Susanne Dyreborg (DF) og Michael Harbøll (S) som suppleanter. 

Byrådsmedlemmerne Jakob Lose (V) og Jørgen Ahlquist (S) er udpeget til bestyrelsen for Fiskeri & Søfartsmuseet. 

Forum for Integration & Beskæftigelse har fået to udpegne medlemmer, nemlig Henrik Vallø (Borgerlisten) og Diana Mose Olsen (SF). Anders Rohr Jørgensen er stedfortræder for Henrik Vallø. 

Til Fredningsnævnet har Esbjerg Byråd udpeget Jan Christensen (DF) med Kurt Bjerrum (V) som stedfortræder. 

Nævninger og domsmænd

Til Fælles skatte- og vurderingsankenævn (Fællesankenævn) skal byrådet udpege fire medlemmer. De er Ketty Christoffersen (V), Freddy Hyldgaard (DF), Jimmy Fruergaard (S) og Poul-Erik Hansen (S). Stedfortrædere er i rækkefølge: Kurt Bjerrum (V), Poul Erik Laursen (DF), John M. Schmidt (S) og Laust Poulsen (S). 

Grundlisteudvalget, der udvælger et antal personer, der er egnede til at virke som domsmænd og nævninge, består fremover af følgende fem af byrådet udpegne personer: Ketty Christoffersen (V), Margrethe Skovgaard (K), Anette Hyldgaard (DF), Sabrina Christiansen (EL) og Oluf Dragsbo (R). 

Peder Tørnqvist (K) er udpeget til bestyrelsen for Handelsgymnasiet Ribe.

Formand for Borger & Arbejdsmarked, Henrik Vallø (Borgerlisten) og udvalgsmedlem Rasmus Rasmussen (S) skal fremover sidde som repræsentanter i Handicaprådet med følgende to suppleanter: Susanne Dyreborg (DF) og Hans Erik Møller (S). 

Huslejenævn og hegnssyn

Til Hegnsynet, der ved hegnsynsforretninger bl.a. tager stilling til tvister i forbindelse med rejsning af nye hegn, ombytning, ændring og sløjfning af hegn samt hegnenes vedligeholdelse, er der beskikket følgende personer: Olav T. Møller (V) som formand med Karsten Degnbol (V) som stedfortræder, Kurt Bjerrum (V) med Henrik Andersen (V) som stedfortræder og Jimmy Fruergaard (S) med Kim Eskesen (S) som stedfortræder. 

Til Hjemmeværnets Distriktsudvalg, der træffer afgørelse om optagelse af frivillige i hjemmeværnet, er udpeget Dorte Lundberg Jeppesen og Dorte Noe.

Til Huslejenævn for Esbjerg og Fanø kommuner, der træffer afgørelse i sager om uenighed mellem lejer og udlejer, er udpeget  cand.jur. Nina Lindhardt som formand med cand.jur. Hans Christian Rosendal som stedfortræder.  Udlejerrepræsentant er Børge Siggaard med Niels Jens Duelund Damgaard og Inge Frank Svanholt som stedfortrædere. Lejerrepræsentant er Arne Rehné med John Lennart Folling Smidt og Eva Kristensen som stedfortrædere. Socialt sagkyndig er Ole Mortensen med  Birthe Paarup Andersen som stedfortræder. 

 

Kongeåhallen og politiet

KIMO Danmark, der er en tværpolitisk miljøorganisation, som beskæftiger sig med alle spørgsmål vedrørerende Nordsøen, Østersøen og de tilstødende havområder, får Karen Sandrini (S) som medlem af bestyrelsen. 

Kommunikationscentret, der er et specialundervisnings- og rådgivningscenter for borgere med funktionsnedsættelse indenfor tale/stemme-, hjerneskade-, høre og læsestaveområdet, skal have to bestyrelsesmedlemmer fra byrådet. Det bliver Susanne Dyreborg (DF) med Preben Rudiengaard (V) som stedfortræder og Diana Mose Olsen (SF) med Ulla Koman (S) som stedfortræder. 

Kongeåhallen har fået Kurt Bjerrum som bestyrelsesmedlem med Anders Rohr Jørgensen (V) som stedfortræder. 

I Kredsrådet vedrørende politiets virksomhed sidder borgmesteren (Jesper Frost Rasmussen (V)) med Olfert Krog (DF) som stedfortræder. 

Mandø-centret får Alex Sørensen (V) i bestyrelsen. 

I Musikhuset Esbjergs bestyrelse fortsætter Johnny Søtrup (V), og han får selskab af Connie Geissler (S). 

Byferie og katedralskole

To byrådsmedlemmer sætter sig i bestyrelsen for Produktionsskolen Lustrupholm, nemlig Henning Ravn (V) og Rasmus Rasmussen (S). 

Anders Rohr Jørgensen (S) er udpeget til Ribe Biogas med Alex Sørensen (V) som stedfortræder. 

Til Fonden Ribe Byferie Resort er udpeget Annemette Knudsen Andersen (V) og Jørgen Ahlquist (S), mens Alex Sørensen (V) er udpeget til Fonden til Ribe Bys forskønnelse. 

Annemette Knudsen Andersen (V) og Nini Oken (S) er udpeget til repræsentantskabet for Ribe Fritidscenter, mens Vagn Sørensen (V) er udpeget til bestyrelsen. 

Ribe Katedralskole har fået Karsten Degnbol (V) i bestyrelsen, mens Ribe Kunstmuseum har fået Preben Rudiengaard (V). 

Anders Rohr Jørgensen (V) og Nini Oken (S) er blevet udpeget til Ribe Tekniske Forenings Legats bestyrelse. 

SEPE og museer

Fonden Ribe VikingeCenter får Alex Sørensen (V) og Connie Geissler i bestyrelsen med henholdsvis Preben Rudiengaard (V) og Nini Oken (S) som suppleanter, mens Rybners får Henrik Vallø (Borgerlisten) i bestyrelsen. 

Seminariekollegiet i Ribe får Svend Erik Hulgaard og Thomas Hauger (EL) i bestyrelsen. 

Sport & Event Park Esbjerg får Jakob Lose (V) og Connie Geissler (S) i bestyrelsen, mens borgmester Jesper Frost Rasmussen (V) er udpeget til Syddansk Universitets repræsentantskab. 

Byrådsmedlem Henning Ravn (V) er udpeget til Sydtrafiks repræsentantskab med Alex Sørensen (V) som stedfortræder. 

Byrådsmedlem May-Britt Andrea Andersen (K) er udpeget til bestyrelsen for Sydvestjyske Museer. 

Til Taksations- og overtaksationskommisionerne, der afgør erstatningsspørgsmål og er henholdsvis første og anden instans i sagsbehandlingen er udpeget Poul Erik Laursen (DF) og Jimmy Fruergaard (S) til første instans og Arne Paabøl Andersen (V) til anden instans. 

Tobakken og åstedsforretninger

Til bestyrelsen for Ting- og Arresthus Fonden er udpeget Jens Vesterbæk (LA) og Jørgen Ahlquist (S).

Til bestyrelsen for Tobakken er Jakob Lose (V) og Hans Erik Møller (S) udpeget med henholdsvis Hans-Erik Andersen (V) og Rasmus Rasmussen (S) som stedfortrædere. 

Fonden for Vadehavscentret har fået Henrik Andersen (V) og Connie Geissler (S) i bestyrelsen. 

Som deltagere i de såkaldte åstedsforretninger er byrådsmedlemmerne Henning Ravn (V) og Søren Heide Lambertsen (S) blevet udpeget. Deres stedfortrædere er henholdsvis Anders Rohr Jørgensen (V) og Michael Harbøll (S).  Myndighederne skal holde en åstedsforretning, inden en ekspropriation kan besluttes.