S-kandidat kræver hemmeligholdt forslag udleveret i mastesag

Energinets kæmpemaster skal muligvis gå direkte igennem miljøkonsulent Lars Brinck Thygesens hus i et naturskønt og fredet område ved Sneum å ved Endrup. Anders Kronborg (t.v.), folketingskandidat for S, var sidste år nviteret ud for at se området. Foto: Martin Ravn

S-kandidat kræver hemmeligholdt forslag udleveret i mastesag

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Folketingskandidat Anders Kronborg (S) vil have indsigt i de informationer, som Energinet forleden gav Plan & Miljøudvalget i sagen om højspændingsforbindelsen gennem Esbjerg Kommune.

Esbjerg Kommune: Aldrig så snart havde folketingskandidat for Socialdemokratiet og indædt mastemodstander, Anders Kronborg, opsnappet, at en repræsentant for Energinet har præsenteret politikerne i Plan & Miljøudvalget for det statsejede energiselskabs forslag til linjeføring samt muligheder for kabellægning gennem Esbjerg Kommune, før han affyrede en mail til Energinets administrerende direktør og krævede aktindsigt.

- Allerede 1. maj skrev jeg til energi-, forsynings og klimaminister Lars Chr. Lilleholt (V) og spurgte til, hvorfor ministeren ikke finder det hensigtsmæssigt i forhold til den demokratiske debat og åbenhed, at man offentliggør de resultater, som foreligger på nuværende tidspunkt i forhold til opstilling af master igennem Sydjylland. På den måde har borgerne også en mere konkret mulighed for at konfrontere politikerne og kandidaterne i den kommende valgkamp. Men jeg har ikke fået noget svar, fortæller Anders Kronborg og fortsætter:

- Nu kan jeg så se i dagsordenen til Plan & Miljøudvalgets møde forleden, at Energinet er så langt, at man besøger kommunalbestyrelser og fortæller om det foreløbige forslag til linjeføring, og det skal efter min mening ikke hemmeligholdes for borgerne. Det fremgår ret klart af dagsordenen, at "Energinets forslag til linjeføring og muligheder for kabellægning vil blive præsenteret", så jeg må antage, at man er meget langt i processen, siger Kronborg, der ønsker de materialer, slides med videre, der er anvendt i gennemgangen til politikerne, offentliggjort på Energinets hjemmeside.

- Det manglede bare - borgerne har krav på at kunne følge nøje med i hele processen, mener han.

Tidsplan og nedgravning
  • I denne måned holder Energinet dialog med kommunerne om forslag til linjeføring. I juni er der dialog med myndighederne og finjustering af forslag til linjeføring og i august/september offentliggøres forslag til linjeføring for lodsejerne. I januar til april 2020 finder den anden offentlighedsfase sted.
  • Energinet vil være i stand til at nedgrave op til 26 kilometer af den planlagte 170 kilometer lange højspændingsforbindelse mellem Idomlund ved Holstebro til den dansk-tyske grænse - og ikke mere end det.
  • Det blev konklusionen på det analysearbejde, som energi-, forsynings- og klimaminister Lars Chr. Lilleholt (V) satte i gang, efter at han og lokalt valgte folketingsmedlemmer oplevede massiv vrede fra tusindvis af borgere, der protesterer over udsigten til at få 500 højspændings-master i en højde af 35 meter placeret ned gennem naturskønne områder i Sydvestjylland.

Fortæller hvad hun ved

Formanden for Plan & Miljøudvalget, Karen Sandrini (S), siger dog til JydskeVestkysten, at der slet ikke var så mange nye oplysninger i Energinets fremlæggelse:

- Vi har fået nogle foreløbige oplysninger om de 35 kilometer, der skal gå igennem Esbjerg Kommune, men ikke sådan, at vi har fået forevist præcist, hvor der skal opstilles master inden for kommunegrænsen. Vi fik lidt informationer om, at man overvejer kabellægning nord og syd for Endrup, og kabellægning tværs under Kongeåen og omkring Ribe. Men der er steder omkring Ribe, hvor det anlægsteknisk er besværligt med kabellægning gennem vådområder, men ellers overvejer man at forsøge at underbore hele Natura 2000-området. Og så er der selvfølgelig problematikker generelt omkring Ribe og hensynet til udsynet til Ribe Domkirke, forklarer Sandrini og fortsætter:

- Man ønsker at tage store hensyn til Ribe, men om det er muligt, ved man jo ikke endnu. Jeg appellerer bare til, at man hele tiden tager kæmpe hensyn til dyrearter og natur såvel som boligejere. Det er også vigtigt for mig, at der er så megen åbenhed, som muligt, og derfor ser jeg også frem til, at Energinet holder åbent hus for lodsejerne. Det vil være mest ordentligt, siger udvalgsformanden.

S-kandidat kræver hemmeligholdt forslag udleveret i mastesag

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce