S-folketingsmedlem hasteindkaldt til møde på Fanø

Anders Kronborg (S) og Fanø-borgmester Sofie Valbjørn mødes torsdag overmiddag til et hastemøde om den fremtidige varmesituation på øen. Collage: Dorthe Lodberg.

S-folketingsmedlem hasteindkaldt til møde på Fanø

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Fanøs borgmester bad onsdag Esbjerg & Fanøs socialdemokratiske folketingsmedlem, Anders Kronborg, om et hastemøde i sagen om Ørsteds planlagte lukning af Esbjergværket med udgangen af 2022 - en lukning, der kan få voldsomme konsekvenser for knap 1.000 husstande på øen.

Fanø, Esbjerg og Varde kommuner: Fanøs borgmester Sofie Valbjørn (Alt.) fik onsdag sat et hastemøde i stand med Esbjerg & Fanøs nyvalgte folketingsmedlem for Socialdemokratiet, Anders Kronborg, i sagen om Ørsteds planlagte lukning af Esbjergværket.

Som tidligere beskrevet i JydskeVestkysten kan det få voldsomme konsekvenser for varmeforsyningen til knap 1.000 husstande på Fanø, hvis Energistyrelsen ender med at give det statslige energiselskab Ørsted ret til at lukke Esbjergværket med udgangen af 2022, sådan som den statslige energigigant har ønsket. 947 husstande på øen i dag er afhængige af fjernvarmen, der kommer fra Esbjergværket gennem rørledningen under Vadehavet til Nordby Fjernvarme, og derudover er der 25.000 varmekunder i Esbjerg og Varde kommuner.

Forhistorien er kort sagt den, at Ørsted har lovet sine aktionærer at udfase kul senest den dato, men det fælleskommunale Din Forsyning har anmodet Energistyrelsen om, at Esbjergværket tidligst lukkes fem kvartaler senere - med udgangen af første kvartal 2024 - så der bliver tid til at få en alternativ varmeløsning på plads, der er både økonomisk og miljømæssigt bæredygtig. Det har Ørsted afvist at gå med til, og i et udkast til afgørelse i striden mellem Ørsted og Din Forsyning giver Energistyrelsen energigiganten medhold.

Hurtig udrykning

Anders Kronborg oplyser, at han torsdag over middag holder møde med Valbjørn i sagen, hvis problematik han ikke er ubekendt med:

- Jeg har drøftet den med energi- forsynings- og klimaminister Dan Jørgensen (S) før sommerferien, og jeg fik en garanti for, at varmekunderne ikke har noget at frygte, og det gælder også for borgerne på Fanø. Jeg forventer i den kommende tid yderligere dialog med ministeren. I dag (torsdag, red.) tager jeg et møde med Sofie Valbjørn, for når øens borgmester slår alarm, så rykker jeg selvfølgelig ud, og jeg vil naturligvis også gerne blive klogere på miljøperspektiverne og forsyningssikkerheden for øen i denne sag, siger Kronborg, der er er medlem af Folketingets Energi-, Forsynings- og Klimaudvalg samt Udvalget for Landdistrikter og øer.

Ifølge Sofie Valbjørn vil en lukning af Esbjergværket med udgangen af 2022 sandsynligt betyde, at Fanøfærgen skal fragte store mængder biomasse eller olie til øen for at kunne servicere varmekunderne.

S-folketingsmedlem hasteindkaldt til møde på Fanø

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce